Punkt 12 Orientering

Sagsfremstilling

 

Formanden

-

 

Administrationen – Kultur og Fritid

-

 

Administrationen – CETS

Der er lavet foreløbige beregninger på forventet indtægtstab i hallerne i nedlukningsperioden til brug for evt. kompensation.

 

I forbindelse med Landsstævnet næste år, skal 5 haller være bespisningssteder. Det drejer sig om Tvedhallen, Rantzausmindehallen, Thurøhallen, Tåsingehallen og V. Skerninge Hallen. Hallerne kontaktes med henblik på benyttelse af deres køkkenfaciliteter.

 

Folketinget har vedtaget ny aftale om affaldssortering, som betyder, at der skal sorteres 10 forskellige typer affald. Dette får betydning for hallerne, som skal finde plads til beholderne, så der kan ske tømning. Ordningen vil flere steder ske i samarbejde med nærliggende skole. Halinspektørerne vil blive kontaktet for det videre arbejde.

 

Byrådsmedlemmet

Svendborg Kommune stilles bedre økonomisk i den nye udligningsreform. Det er meget positivt og et resultat af en politisk kamp gennem mange år.

 

I forbindelse med facilitetsprocessen vedr. anlægsprojekter til idræt og bevægelse fik ansøgerne mulighed for at fremlægge projekterne for medlemmer af Teknik- og Erhvervsudvalget og Kultur- og Fritidsudvalget. Det var en god oplevelse og projekterne bliver nu temaer til den kommende budgetforhandlinger.

 

Sport og Idræt i Svendborg

SIS har ikke afholdt møder siden sidst grundet covid19.

 

Hallerne

Skårup Kultur- og Idrætscenter

Har ikke fået etableret elektronisk nøglesystem, og efterspørger hvad der skal til, for at det kan igangsættes.

 

Ridehallen

Ønsker også at der kan igangsættes etablering af elektronisk nøglesystem i Ridehallen.

 

Svømmehallen

Brugerne har holdt møde med valg til brugerbestyrelsen, og vil snart konstituere sig.

 

Til den kommende sæson er vandtiderne i svømmehallen fordelt, og der er tillige søgt om tider i Svendborg Svømmeland.

 

Der har været gennemført renoveringsopgaver gennem nedlukningsperioden.

 

Klubberne i hallen har søgt TrygFonden om et livreddertårn til svømmehallen. Dette for at skabe synlighed og læring omkring livredning.

 

Rantzausmindehallen

Indgangspartiet, bevilget tilbage i 2018, ser nu ud til at være endelig godkendt i Beredskab Fyn.

 

SG Huset

Udbygningen af Svendborg Idrætscenter er på plads, og igangsættes nu.

 

Har indkøbt en rengøringsmaskine, som med tågespray kan rengøre/desinficere flader, hvilket har været en god hjælp her i opstarten.

 

Thurøhallen

Fitnessafdelingen er stiftet og skal i gang med at etablere sig i cafeteriaet. Skal have afklaret om der kan laves 5 årig aftale mellem hallen og foreningen, idet foreningen skal have sikkerhed for låneoptagelse.

 

Tåsingehallen

Har fået repareret en del under nedlukningsperioden, herunder trapper, kloak og elektronisk lås på en yderdør.

 

Idrætshallen

Der er bevilget penge til varme i Tennishallen, og der skal nu søges fondsmidler til en klubhustilbygning.