Punkt 22 Godkendelse af frigivelse af rådighedsbeløb til renovering af signalanlæg i 2020

Beslutningstema

Godkendelse af frigivelse af det afsatte rådighedsbeløb i investeringsoversigten for 2020 til renovering af Signalanlæg.

Indstilling

Direktionen indstiller til, at Teknik- og Erhvervsudvalgets godkender:

  • At det afsatte rådighedsbeløb i investeringsoversigten for 2020 på 624.933 kr. frigives til renovering af signalanlæg.

Sagsfremstilling

I Svendborg Kommune er der for nuværende 23 signalanlæg.
 

Der sker en løbende udskiftning og modernisering af signalanlæggene, så trafiksikkerhed og fremkommelighed forbedres. Nye og renoverede anlæg kræver tillige mindre vedligehold. Der arbejdes på at opgradere detektering-/registreringssystemet i signalanlæggene i kommunen fra spole til radar.

Gevinster ved at bruge radardetektering:

  • Øget fremkommelighed/kapacitet: krydset afvikler flere trafikanter og rejsetiden nedsættes.
  • Øget trafiksikkerhed: hensigtsmæssigt skift fra grønt til rødt.
  • Øget komfort og mindre CO2 udslip: færre opbremsninger.
  • Mindre driftsudgifter: radar-baseret registreringssystem vil ikke blive påvirket af asfaltarbejde.


Forslaget bygger på at vi overgår fra spole-baseret registreringssystem, som ligger i asfalten, til et radar-baseret registreringssystem monteret på signalmasterne.

Johannes Jørgensens Vej er en af de mest trafikerede veje i Svendborg by. Vejen giver en direkte adgang til Sundbrovej/motorvejen og er en meget attraktiv rute for pendler til og fra Svendborg by. Derfor ønskes en opgradering af detekteringssystemet på denne rute for at opnå de nævnte gevinster.
 

Følgende kryds ønskes opgraderet/optimeret:

  • Vestergade / Voldgade
  • Joh. Jørgensens Vej / Vestergade / Tinghusgade
  • Joh. Jørgensens Vej / Skovvej
  • Joh. Jørgensens Vej / A. P. Møllersvej

Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser

Der er i anlægsbudgettet for 2020 til signalanlæg afsat 624.933 kr.

Lovgrundlag

Ingen bemærkninger

Beslutning i Teknik- og Erhvervsudvalget den 18-06-2020

Indstillingen godkendt med bemærkning om, at administrationen skal vurdere muligheden for at prioritere fremkommeligheden for fodgængere i forbindelse med renoveringen i den indre by.

Afbud fra Jens Erik Laulund Skotte (liste Ø), Stedfortræder Jesper Kiel (liste Ø).