Punkt 2 Budget 2021, temaer - Teknik- og Erhvervsudvalget

Beslutningstema

Drøftelse af temaer til budget 2021.

Indstilling

Direktionen indstiller,

  • At udvalget beslutter, hvilke temaer der skal indgå i udvalgets videre arbejde med budget 2021, samt drøfter forslag til finansiering af eventuelle udgifter.
  • At udvalget beslutter, hvorvidt der er temaer, der skal fremsendes til Økonomiudvalget.

Sagsfremstilling

I henhold til budgetproceduren for 2021 har udvalget i foråret drøftet udvalgets egne temaer/indsatser og eventuelle særlige udfordringer samt forslag til finansiering. På mødet i juni beslutter udvalget, hvilke forslag, der skal arbejdes videre med inden for udvalgets område, herunder finansiering.

Hvis udvalget vurderer, at der er forslag, der skal indgå i budgetforhandlingerne fremsender udvalget forslagene, inkl. forslag til finansiering af eventuelle udgifter, til Økonomiudvalget.

Nedenstående temaer er behandlet på udvalgets tidligere møder:

Der henvises under hvert punkt til det bilag, som beskriver budgettemaet nærmere. På grund af ekstraordinær travlhed i afdelingerne med at udmønte hjælpepakker til erhvervslivet, foreligger enkelte temaer stadig kun i udkast. De vil færdigbearbejdes frem til mødet i august.

Drift:

  • Gratis busruter. (Bilag 1 – Gratis busruter).
  • Afledte temaer af handleplanen for Klima- og energipolitikken. (Bilag 2 – Udmøntning af CO2-reduktionsplan. Der henvises til Bilag 3 – CO2-reduktionsplan for Svendborg Kommune for en nærmere beskrivelse af de enkelte temaer, som listes i Bilag 3. Forslagene dækker flere udvalg).

 

Anlæg:

  • Byens rum og pladser med fokus på Klosterplads, Møllergade, Kattesundet og Gerritsgade. (Bilag 4 – Byens rum og pladser med fokus på Klosterplads, Møllergade, Kattesundet og Gerritsgade).
  • Byrum ved SIMAC. (Bilag 5 – Byrum ved SIMAC).
  • Midlertidig parkering ved SIMAC. (Bilag 6 - Midlertidig parkering ved SIMAC).
  • Klimasikring med fokus omkring Søndre Havn. (Bilag 7 - Klimasikring med fokus omkring Søndre Havn).
  • Affaldssorteringssystem i Byrum. (Bilag 8 - Affaldssorteringssystem i Byrum).
  • Afledte udgifter i forbindelse med nyt indsamlingssystem for renovation. (Bilag 9 - Afledte udgifter i forbindelse med nyt indsamlingssystem for renovation).
  • Pulje til reduktion af efterslæb på havnens anlægskonstruktioner og bygninger. (Bilag 10 - Pulje til reduktion af efterslæb på havnens anlægskonstruktioner og bygninger og bilag 11 - Pulje til reduktion af efterslæb på havnens anlægskonstruktioner og bygninger – Eksempler på tilstand fra eftersyn 2017 og 2019).
  • Plan for generel færgebetjening af småøerne, herunder betjening af Hjortø. (Bilag 12 - Plan for generel færgebetjening af småøerne, herunder betjening af Hjortø og bilag 13 - Plan for generel færgebetjening af småøerne, herunder betjening af Hjortø – notat).
  • Filippahuset sanering samt delvis genetablering og nedrivning.
  • Klimaskærm og varmekilder på Frederiksøen i den kommunale bygningsmasse.
  • Udmøntning af handleplan for parkeringsstrategien for Svendborg bymidte og havn.

Beskrivelser til de 3 nederste punkter vil forelægge på udvalgets møde i august.

 

Af anlægstemaer fra andre udvalg henvises til bilag, hvor udvalgets egne temaer er markeret med grøn farve. (Bilag 14 – Samlet oversigt over anlægstemaer).

Heri indgår også en liste over 11 ansøgninger om faciliteter, der er indkommet til Kultur- og Fritidsudvalget og præsenteret på et tværgående møde den 15. juni mellem Kultur- og

Fritidsudvalget og Teknik- og Erhvervsudvalget.

Der vedlægges endvidere ECO-nøgletal opdateret med regnskab 2019. (Bilag 15 – ECO nøgletal med regnskab 2019).

Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser

Økonomien fremgår af de vedlagte temabeskrivelser. Jævnfør budgetproceduren ledsages driftsudgifter afledt af temaer af tilsvarende finansieringsforslag indenfor fagudvalgets budgetramme.

Lovgrundlag

Den kommunale styrelseslov.

Beslutning i Teknik- og Erhvervsudvalget den 18-06-2020

Udvalget ønsker sagsfremstillingens liste over budgettemaer tilføjet med følgende anlægstemaer, som færdiggøres til august mødet:

 

  • Projekt med forlængelse af Johannes Jørgensens Vej
  • Udvidelse af cykelsti puljen
  • Udmøntning af CO2-reduktion på mindst 900 ton i 2021 på virksomhedsniveau i form af indkøb af varmepumper samt udskiftning af de kommunale fossilbiler til elbiler, herunder ladekapacitet (temaet erstatter det tidligere ønskede budgettema: afledte temaer af handleplanen for Klima- og energipolitikken).

 

Temaet vedrørende gratis busruter undersøges yderligere frem mod august mødet.


Afbud fra Jens Erik Laulund Skotte (liste Ø), Stedfortræder Jesper Kiel (liste Ø)