Punkt 8 Kommende Femern forbindelse - beskæftigelsesmæssige overvejelser

Beslutningstema

Orientering om Femern Belt i et beskæftigelsesmæssigt perspektiv

Indstilling

Direktionen indstiller:

  • At orienteringen tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Femern A/S etablerer en ny fast forbindelse fra Rødby til Puttgarden under Femern Bælt. Anlægsarbejdet til en samlet værdi på knap 30 mia. forventes igangsat den 1. januar 2021 og have en varighed på cirka 9 år.
 

I byggeperioden vil op mod 3.000 personer årligt være beskæftiget med at bygge Femern-forbindelsen på byggepladsen i Rødbyhavn. Et lignende antal arbejdspladser vil blive skabt hos underleverandører, der kommer fra hele Danmark samt Europa.
 

Projektet er opdelt i 3 faser

  1. Etablering af fabrik, servicebygninger og beboerfaciliteter
  2. Drift og servicering
  3. Nedtagning

Der vil være tale om job indenfor mange forskellige brancher i de 3 faser. I fase 1 vil fokus behovet være indenfor byg og anlæg, f.eks. bygnings- og anlægsstruktører og andre håndværksfag.
 

Jobcentrene i Svendborg og Langeland har aftalt et tæt samarbejde og vil understøtte en koordinering på tværs af Fyn i regi af Rekrutteringsservice Fyn samt et samarbejde med Jobcenter Lolland og Femern Belt Development.
 

Jobcentrene ser en mulighed for at den fynske bygge- og anlægsbranche profiterer af det kommende Femern-byggeri. Både i forhold til lokale virksomheder, der forventes at indgå som underleverandører og ledige, der forventes at gå i job.
 

Svendborgs Erhvervskontor har etableret kontakt til Erhvervsskolen og Femern A/S og Jobcenter Svendborg koordinerer løbende med Erhvervskontoret.
 

Jobcenter Svendborgs accountmanagere indenfor Industri samt Byg og anlæg arbejder sammen om opgaven, for at sikre at der dels sker en vidensdeling med de lokale virksomheder samt at der arbejdes på at skabe et solidt rekrutteringsgrundlag via målrettet opkvalificering.
 

Jobcentrene vil have fokus på markedsføring af Femern projektet lokalt med henblik på at rekruttere ledige.
 

Aktiviteter kunne være:

  • Infomøder for borgere og virksomheder
  • Busture til Femern med borgere og virksomheder
  • Synliggørelse på Facebook og LinkedIn samt lokalradio

 

Administrationen arrangerer en fælles besigtigelsestur til Femern Belt Development i august/september, hvor politikere og udvalgte embedsfolk i de to kommuner får mulighed for at besøge projektet og høre mere om anlægsplanerne og de forventede jobåbninger.

Beslutning i Beskæftigelses- og Integrationsudvalget den 15-06-2020

Orienteringen blev taget til efterretning.

 

Der var afbud fra Hanne Ringgaard Møller (B).