Punkt 7 Konsekvenser af Coronavirus/COVID-19 - Kultur og fritid

Beslutningstema

C. Drøftelse

Drøftelse af notat om konsekvenser af Coronavirus/COVID-19 på kultur- og fritidsområdet.

Indstilling

Direktionen indstiller, at

  • Udvalget drøfter sagen.

Sagsfremstilling

Nedlukningen af Danmark grundet Coronavirus/COVID-19 vil uundgåeligt have konsekvenser for kultur- og fritidslivet – også i Svendborg. Kulturinstitutioner mister sine indtægter, kunstnere sit levebrød og aftenskoler og foreninger må aflyse sine aktiviteter og se sponsorindtægter og frivillige arbejdsopgaver forsvinde. Bilag 1 redegør for de væsentligste konsekvenser for aktørerne på kultur- og fritidsområdet i Svendborg.

Staten har iværksæt en række generelle hjælpepakker og en række hjælpepakker målrettet Kulturministeriets område. Disse hjælpepakker oplistes desuden nederst i bilag 1.

Udover de statslige hjælpepakker er der udstedt en bekendtgørelse, der giver kommunerne mulighed for at dispensere for en række forhold i Folkeoplysningsloven. Se bilag 2. De, for Svendborg Kommune, relevante forhold behandles på Folkeoplysningsudvalgets møde den 30. april 2020.

Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser

Ingen.

Bekendtgørelse nr. 320 om visse midlertidige foranstaltninger for den frie folkeoplysende virksomhed som led i forebyggelse og afhjælpning i forbindelse med COVID-19 giver kommunerne mulighed for at udbetale allerede budgetterede tilskud, på trods af aflyste aktiviteter, og fremrykke udbetalingen af disse.

Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 07-05-2020

Den store nedlukning af hele landet som følge af Coronavirus/COVID-19 har store konsekvenser for kultur- og fritidslivet i Svendborg. Udvalget er bevidst om at tage nødvendige skridt for at hjælpe kultur- og fritidslivet, og ønsker derfor at spænde et sikkerhedsnet ud under kultur- og fritidslivet med en  første hjælpepakke indeholdende følgende:

  • Kultur- og Fritidsudvalget fastholder, uanset aktivitetsniveau, alle budgetterede tilskud/udgifter til
    • frivillige folkeoplysende foreninger
    • aftenskoler
    • private haller med kontrakt
    • kommunalt støttede kulturinstitutioner/-foreninger
  • Kultur- og Fritidsudvalget opfordrer kulturaktører til at ansøge Kulturpuljen og Musikpuljen om tilskud til nye/kommende projekter/arrangementer. Der åbnes for løbende ansøgninger i stedet for kvartalsvise ansøgningsfrister. Udvalget opfordrer desuden aktørerne til tage kontakt til Kultur- og Fritidsafdelingen ved behov for vejledning
  • Kultur- og Fritidsudvalget følger Statens Kunstfonds ændrede retningslinjer for brug af honorarstøtte. Det betyder, at der dispenseres fra kravet om entréindtægter ved afholdelse af digitale koncerter i stedet for aflyste koncerter, og at honorarstøtte til aflyste koncerter kan udbetales, såfremt udgifter til honorarer vedbliver
  • Kultur- og Fritidsudvalget godkender Musikudvalgets indstilling om, at de overførte midler i forbindelse med nedlæggelsen af Svendborg Musikråd anvendes til understøttelse af ansøgninger og initiativer som følge af Coronavirus
  • Kultur- og Fritidsudvalget følger nøje resultaterne af den analyse af konsekvenserne for Forsamlingshusene, som Forsamlingshusudvalget og administrationen har igangsat. Udvalget anmoder administration om at udarbejde en sag til politisk behandling med henblik på at understøtte eventuelle tab som følge af Coronavirus, når resultaterne kendes, efter forsamlingshusenes svarfrist er udløbet den 15/5 2020

Derudover opfordrer Kultur- og Fritidsudvalget alle aktører på området til at gøre brug af de statslige hjælpepakker og øvrige puljer. Udvalget opfordrer desuden alle aktører på udvalgets område til tage kontakt til Kultur- og Fritidsafdelingen ved behov for vejledning.

 

Kultur- og Fritidsudvalget bakker op om intentionen om at afsætte midler til en kickstart af lokalområdet (Genstart Svendborg), herunder kultur- og fritidslivet. Udvalget ser gerne en løsning, der også indbefatter kommercielle kulturaktører som bl.a. festivaler, gallerier, private spillesteder m.fl.

 

I øvrigt vil udvalget fortsat have fokus på udviklingen af COVID-19 konsekvenserne for aktører på kultur- og fritidsområdet og drøfte yderligere nødvendige hjælpeforanstaltninger.

 

Johan Emil Rasmussen (O) var fraværende.