Punkt 3 Pulje til aftenskolerne

Beslutningstema

Forlængelse af forsøgspuljen til aftenskolerne.

Indstilling

Formanden indstiller:

  • At forsøgsperioden forlænges til 1. juli 2021.

Sagsfremstilling

Samrådet for folkeoplysning anmoder om forlængelse af forsøgspuljen med 10% midler.

Oprindelig var det planen, at aktiviteter skulle være afholdt inden 1. Juli 2020, men der har ikke været ansøgninger i første runde, endvidere har coronasituationen forhindret yderligere tiltag i foråret.

Samrådet skal derfor anmode om forlængelse til 1. Juli 2021, idet vi håber der er foreninger, som vil gøre brug af forsøgspuljen. Der blev afsat kr. 30.000 til forsøgspuljen.

 

Folkeoplysningsudvalget vedtog den 30.01.2019, at der oprettes en forsøgspulje af uforbrugte 10% midler samt Samrådets  egne midler til brug for forsøgsordninger og arrangementer.

Puljen administreres af Samrådet efter retningslinjer, som er godkendt i Folkeoplysningsudvalget. Regnskab forlægges udvalget.

Beslutning i Folkeoplysningsudvalg den 08-06-2020

Indstillingen blev godkendt.

 

Lars Erik Hornemann (V) og Anne Katrine Olsen (A) var fraværende.