Punkt 2 Behandling af indkomne ansøgninger til anlægspuljen

Beslutningstema

Prioritering af indkomne ansøgninger til anlægspuljen og godkendelse af skabelon til samarbejdsaftale.

Indstilling

Direktionen indstiller, at Lokaludvalget

  1. Foretager en prioritering af de indkomne ansøgninger, som udvalget indstiller til endelig vedtagelse i Økonomiudvalget.
  2. Godkender udkast til samarbejdsaftale.

Sagsfremstilling

Der er i forbindelse med Budget 2020 blevet afsat 2 mio kr. årligt til anlægsprojekter i lokalområderne. Det har nu været muligt for borgerne at indsende ansøgninger til puljen for første gang. Puljen har været annonceret i Fyns Amtsavis, i ugeavisen, Den lille avis og på kommunens facebookside.

 

Der er indkommet 16 ansøgninger til mindst 10.790.000 kr. inden behandlingsfristen d. 18. maj 2020 kl. 12.

Ansøgningerne er vedhæftet sagen som bilag:

Bilag nummer

Navn

Ansøgte beløb

Bilag 1

Ansøgning til anlægspuljen Projekt "Ud i naturen til hest og til fods på Thurø"

 

500.000 kr.

Bilag 2

Ansøgning til anlægspuljen - Vejstrup Forsamlingshus

1,8 mio kr.

Bilag 3

Ansøgning til anlægspuljen - Præstelandingens brolaug

 

500.000 kr.

Bilag 4

Ansøgning til anlægspuljen - Tåsinge Gymnastikforening

50.000 kr.

Bilag 5

Ansøgning fra Rantzausminde bådelaug

 

510.000 kr.

Bilag 6

Ansøgning til Havbad ved Lille Eng

505.000 kr.

Bilag 7

Bypark

500.000 kr.

Bilag 8

Vestbroens: Byens nye rekreative aktivitetsområde

855.000 kr.

Bilag 9

Vestbroen

 

Bilag 10

Station 5672 – Fællesskabets hus

Ikke oplyst

Bilag 11

Motions- og fritidspark i Rantzausminde

Op til 2 mio kr.

Bilag 12

Gavlmalerier – vores torv

770.000 kr.

Bilag 13

Aktivitetsområde Thurø

2 mio kr.

Bilag 14

Nyt fælleshus i den selvforsynende landsby

800.000 kr.

Bilag 15

Bedre bredbånd på Sydtåsinge

Ikke oplyst

Bilag 16

Klitter på Christiansminde

500.000 kr.

 

Administrationen bemærker, at ansøgningen til ”Klitter på Christiansminde” er indkommet efter behandlingsfristen.

Administrationen bemærker til ansøgningen fra Præstelandingens Brolaug, at der den 18.05.2020 er givet afslag på ansøgningen til opførelse af bygning på kommunens strandareal (jf. Bilag 17 ” Afslag til brolauget ved Præstelandingen på Thurø”). Afslaget er begrundet i tidligere politisk beslutning, herunder at en byggetilladelse på kommunens areal forudsætter dispensation fra kirkefredning og strandbeskyttelseslinje, hvor henholdsvis Fredningsnævnet og Naturstyrelsen er myndighed.
 

Administrationen har udarbejdet et udkast til en samarbejdsaftale, som vil blive indgået med de borgergrupper, der tildeles midler. Samarbejdsaftalen skal sikre en gensidig forventningsafstemning mellem projektejerne og Lokaludvalget. Udkast til samarbejdsaftalen er vedhæftet som Bilag 16 ”Udkast til samarbejdsaftale mellem projektejer og Lokaludvalget”. Desuden modtager projektejerne et tilsagnsbrev hvori det er beskrevet, hvordan de modtager penge, at de skal sørge for tilladelser til deres projekt og andre forhold, som er vigtige for deres projekt.

 

Det skal bemærkes, at der er en række forhold, som skal undersøges nærmere og at en evt. politisk godkendelse af de ansøgte projekter  derfor må ske med forudsætning om, at de konkrete projekter kan opnå de nødvendige tilladelser fra relevante myndigheder, herunder Plan, Byg og Miljø.

Beslutning i Lokaludvalget den 09-06-2020

Lokaludvalget indstiller følgende projekter til Økonomiudvalgets vedtagelse:

  • Ud i naturen til hest og til fods på Thurø: 0.5 mio. kr.
  • Vejstrup Forsamlingshus: 0.5 mio. kr.
  • Bypark i Gudbjerg: 0.5 mio. kr.
  • Rekreativt aktivitetsområde ved Vestbroen, Svendborg Havn: 0.5 mio. kr. gives i tilskud til andre aktiviteter end sauna.

Lokaludvalget godkender udkast til samarbejdsaftale med bemærkning om, at:

  • samarbejdsaftalen løber indtil projektet er færdiggjort
  • projektejerne forpligter sig til løbende at kommunikere om projektet i lokalområdet
  • projektejerne skal give Lokaludvalget en status om projektet ved udgangen af 2020.

 

Jens Erik Laulund Skotte (Ø) var fraværende.