Punkt 11 Lundeborg Badehotel - Endelig vedtagelse af plangrundlag for Lundeborg Badehotel

Beslutningstema

Endelig vedtagelse af lokalplan 642 og kommuneplantillæg 2017.05 for Lundeborg Badehotel.

Indstilling

Direktionen indstiller til Teknik- og Erhvervsudvalgets godkendelse og Byrådets endelige vedtagelse:

  • At kommuneplantillæg 2017.05 vedtages endeligt
  • At lokalplan 642 for Lundeborg Badehotel med foreslåede ændringer vedtages endeligt
  • At høringsbidrag besvares som foreslået i den vedlagte hvidbog
  • At Miljøstyrelsen ansøges om en reduktion af skovbyggelinjen ifm. vedtagelsen af planerne

Sagsfremstilling

Baggrund

Ejerne af Lundeborg Strand Camping ønsker at afvikle campingpladsen og har igangsat et projekt for udvikling af området til hotel-/ferielejligheder som hotelvirksomhed.
 

I kommuneplanen 2017-2029 er Lundeborg udpeget som turistcenter og et fremtidigt, primært lokaliseringssted for større ferie- og fritidsanlæg for de kystnære områder ved Storebæltskysten.
 

En realisering af projektet kræver et tillæg til Kommuneplan 2017-2029 samt en ny lokalplan, da området i dag er udlagt til campingplads. 
 

Teknik- og Erhvervsudvalget igangsatte den 10. september 2018 en forudgående høring efter planloven. Høringen blev gennemørt i perioden fra den 8. oktober til den 5. noveber 2018.
 

Der indkom i alt 12 høringssvar fra myndigheder, interesseorganisationer, naboer og borgere i Lundeborg. Der var blandt disse en varierende grad af opbakning til projektet.
 

I forhold til skitseprojektet ”Lundeborg Badehotel” gik følgende emner igen i høringssvarene:

-          Påvirkning af (kyst)landskab og natur

-          Hensyn til fredede arealer og arkæologi

-          Hensynet til omkringliggende naboer – indbliksgener, udsigt, støj

-          Placering af eventhus og tilhørende p-pladser

-          Trafikale forhold – Gl. Lundeborgvej og Stenmurervej

Teknik- og Erhvervsudvalget besluttede den 6. december 2018 at igangsætte planlægningen med bemærkning om, at byggefeltet skal holdes ovenfor skrænten mod kysten (altså udenfor strandbeskyttede arealer).

På byrådets møde den 28. januar 2020 blev det besluttet at forslag til kommuneplantillæg 2017.05 og lokalplanforslag 641 skulle sendes i offentlig høring i 8 uger.

 

Markering af lokalplanområdet i den nordlige del af Lundeborg. Herudover er byzonearealer markeret med rød skravering.

 

Høringssvar

Planforslagene har været i offentlig høring i perioden fra den 5. februar til og med den 6. april 2020.

Der er indkommet 4 høringssvar fra DN Svendborg og tre omkringboende naboer i området. Høringssvarene er vurderet og bearbejdet i bilag 3(Bilag 3, Lundeborg Badehotel - Hvidbog”).

 

Nedenfor er oplistet de indkomne høringssvar

 

Høringssvar fra Danmarks Naturfredningsforening Svendborg

  • Indsigelse mod en ændret anvendelse fra campingplads til hotel
  • Indsigelse mod ændret arealanvendelse
  • Indsigelse mod at skovbyggelinjen enten reduceres eller dispenseres fra
  • Ønske om yderligere undersøgelser for beskyttet § 3-natur og for bilag IV-arter i området.
  • Utilfredshed med sagens håndtering, herunder spørgsmål vedr. trafik, parkering, projektets behov og økonomiske bæredygtighed.

 

Øvrige høringssvar

  1. Ønske om og forslag til at mindske lysforurening fra hotellet.
  2. Trafik- og støjgener afledt af hotellet, samt skiltning ved krydset Gl. Lundeborgvej og Havnevej.
  3. Indsigelse mod tagterrasser mod syd på matr. 9b, grundet indbliksgener til matr. 1b. Forslag om, at hotelbebyggelsen drejes eller alternativt udlæg af vej der skal skabe afstand til hotelbebyggelsen.

 

Høringssvar i sin fulde form er vedlagt som bilag 4 (bilag 4, Lundeborg Badehotel - Samlede høringssvar).

 

Ændringer på baggrund af høringssvar

Administrationen anbefaler at imødekomme forslag om at vejbelysning skal være nedadrettet.

Der er derfor tilføjet en bestemmelse til lokalplan 641 § 9, Skiltning og belysning med følgende ordlyd:

  • Vejbelysning af de private stier og veje skal være afskærmet og nedadrettet, således at det ikke er synligt fra siden.

 

Øvrige ændringer

Ejers rådgiver har oplyst, at man grundet arkæologisk interesser i området overvejer en anden disponering af området.  En ny disponering af området er mulig, så længe den respekterer lokalplanens fordeling mellem byggefelter for hotelbebyggelse, friarealer og parkeringsarealer.

Administrationen anbefaler dog, at man præciserer, at der ikke må udlægges parkeringspladser øst for bebyggelse på matr. 9a indenfor de udlagte byggefelter som er synlige fra vandet.

Der er derfor tilføjet følgende bestemmelse til lokalplan 641 § 6, Parkering:

  • Indenfor delområde H må der ikke placeres parkeringspladser øst for den samlede hotelbebyggelse, som er synlig fra vandet/kysten.

 

Videre proces og ansøgning om reduceret skovbyggelinje

Ved beslutning om vedtagelse af planerne offentliggøres kommuneplantillæg 2017.05 og lokalplan 641 med foreslåede ændringer med en klagefrist på 4 uger. Der henvises til hhv. bilag 1 – ”Lundeborg Badehotel - Kommuneplantillæg 2017.05” og bilag 2 – ”Lundeborg Badehotel - Lokalplan 641 med foreslåede ændringer”.

Miljøstyrelsen vil blive ansøgt om en reduktion af skovbyggelinjen fra 300 m til 30 m, således at planerne kan realiseres uden behov for dispensationer efter naturbeskyttelsesloven. Den foreslåede reduktion vurderes at respektere det frie udsyn til skoven og skovbrynet, samt bevare eksisterende skovbryn som værdifuldt levested for plante- og dyreliv.

Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser

Udgifterne til udarbejdelsen af kommuneplantillæg 2017.05 og lokalplansforslag 641 for Lundeborg Badehotel, er finansieret indenfor Plan og Udviklings eksisterende rammer.

Lovgrundlag

Lov om planlægning

Beslutning i Teknik- og Erhvervsudvalget den 07-05-2020

Indstillingen godkendes og fremsendes til Byrådets endelige vedtagelse.
 

 

Beslutning i Økonomiudvalget den 19-05-2020

Indstilles. Liste Ø var imod med følgende begrundelse: I Enhedslisten har vi forsøgt at følge projektet i håb om at det kunne realiseres på en måde hvor naturen og området blev respekteret. Desværre er der dele af det kommende plangrundlag så massive at Enhedslisten ikke kan følge indstillingen. De primære grunde er: Tilsidesættelse af Skovbyggelinjen Præcedens - Det er klart at dette vil skabe opmærksomhed andre steder i Danmark og “rejsen” fra landzone til byzone og fra Campingplads til Badehotel og konferencecenter vil vække en økonomisk interesse, som vil stå i vejen for at bevare vores kyster og natur samt bevare de kyst-campingpladser vi har i Danmark Området indeholder kulturarv tilbage fra år 200 og består af mange særlige kulturlag Modsætning ift. kommunens egne principper ift. kystturisme - hvor camping er en del, der skal videreudvikles - ikke afvikles Der forsvinder et rekreativt område, som bliver en mangelvare i fremtiden