Punkt 6 Høring vedrørende sundhedsfagligt tilsyn på Svendborg Kommunes tilbud 2019

Beslutningstema

Høring i forbindelse med sundhedsfagligt tilsyn på Svendborg Kommunes tilbud i 2019.

Sagsfremstilling

Styrelsen for Patientsikkerhed fører tilsyn med sundhedsforholdene og den sundhedsfaglige virksomhed på sundhedsområdet.

 

Formålet med tilsynsbesøgene er at vurdere patientsikkerheden samt sikre læring hos sundhedspersonalet.

 

Med udgangspunkt i en stikprøve udvælger Styrelsen de steder, hvor der skal føres tilsyn. Det er dermed ikke alle relevante tilbud i Svendborg Kommune, der får et tilsynsbesøg hvert år.

 

På baggrund af tilsynsbesøget udarbejder Styrelsen en rapport, hvori de redegør for deres samlede vurdering af patientsikkerheden.

 

I 2019 blev Vestereng, Ryttervej og Søndergade udvalgt. Socialafdelingen har pr. 1. maj 2020 kun modtaget tilsynsrapport vedrørende Vestereng og Ryttervej.

 

Socialafdelingen orienterer Social- og Sundhedsudvalget om tilsynsbesøgene løbende og lægger en samlet sag op til politisk behandling én gang årligt. Social- og Sundhedsudvalget orienteres på udvalgsmødet den 16. juni 2020 om sundhedsfagligt tilsyn gennemført på Svendborg Kommunes tilbud i 2019.

 

Høringsfristen er fredag den 29. maj 2020.

Beslutning i Handicaprådet den 19-05-2020

Handicaprådet tog tilsynsrapporterne til efterretning. Handicaprådet glæder sig over, at der er sket en positiv udvikling på Ryttervej i forbindelse med tilsynsrapporten for 2020.