Punkt 3 Affaldsplan 2021

Beslutningstema

Fokus på tilgængelighed ved iværksættelse af den nye affaldssorteringsplan.

Sagsfremstilling

På et møde i DH ønskede man, at Handicaprådet sætter fokus på tilgængelighed, når den nye affaldssorteringsplan skal sættes i værk.

 

På den baggrund har Handicaprådet inviteret projektleder Dorte Eg Auerbach, Vand og Affald, til at deltage i rådets møde med henblik på at fortælle om den kommende ordning og få en dialog med rådet herom. Dorte Eg Auerbach deltager i Handicaprådets møde fra kl. 16:00-16:30.

 

Slides fra Dorte Eg Auerbachs orientering vedlægges referatet.

Beslutning i Handicaprådet den 19-05-2020

Handicaprådet tog orienteringen fra Dorte Eg Auerbach til efterretning. Det aftaltes, at eventuelle spørgsmål sendes til Pia Holm, som videreformidler disse til Dorte Eg Auerbach, og at der følges op på disse på rådets næste møde.

 

Der er mulighed for at se de nye affaldsspande på adressen Ryttermarken 21, Svendborg. Yderligere oplysninger om den nye affaldsordning kan findes på Vand og Affalds hjemmeside: https://www.vandogaffald.dk/affald/vi-gir-igen-nye-affaldsordninger-2020/