Punkt 8 Årsrapport Demens 2019

Beslutningstema

Forelæggelse af årsrapporten for Demensområdet i Svendborg Kommune 2019.

Indstilling

Direktionen indstiller,

  • At årsrapporten for Demensområdet i Svendborg Kommune 2019 tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Demenskonsulenterne udarbejder 1 gang årligt en rapport, der beskriver status på demensområdet i Svendborg Kommune - samt udviklingsmål for det kommende år. Se vedhæftede bilag.

 

I den Nationale Handlingsplan for Demens fra Sundhedsstyrelsen defineres fem fokusområder. De fem områder er:

Tidlig opsporing, Bedre kvalitet i pleje, omsorg og rehabilitering, Støtte og rådgivning til mennesker med demens, Demensvenlige samfund og boliger samt Øget videns- og kompetenceniveau. Svendborg Kommune har igangværende tiltag der adresserer alle de kommunale anbefalinger i den nationale handlingsplan.

 

Ældreområdet har defineret følgende udviklingstiltag og indsatser i 2020 på demensområdet i Svendborg Kommune:

 

  • Drift af Demenscenter Sydfyn, Rådgivnings- og Kontaktcenter for mennesker med demens og deres pårørende
  • Afholde undervisning for familier med demens, 3 aftener forår og 3 aftener efterår
  • Udvikle tilbud til at fremme Svendborg som en demensvenlig kommune, i samarbejde med Demens Alliancen
  • Demensvenligt lokalsamfund – marineforeningen er kontaktet ift. interessetilkendegivelse
  • Afvikle demensnøgleperson uddannelse i samarbejde med SOSU Fyn
  • Afvikle temaeftermiddage forår og efterår for demensnøglepersoner
  • Arrangere og afholde demensdage for medarbejdere i Svendborg kommune
  • Arrangere og afholde temaeftermiddag om demens for borgere i Svendborg Kommune
  • Undervisning om ny lovgivning om magtanvendelse jf. serviceloven kap. 24

Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den 05-05-2020

Taget til efterretning.