Punkt 4 Budgetopfølgning 1. kvartal 2020 - Social- og Sundhedsudvalget

Beslutningstema

Budgetopfølgning pr. 31. marts 2020 for Social- og Sundhedsudvalgets område.

Indstilling

Direktionen indstiller,

  • At budgetopfølgningen godkendes og indgår i den samlede opfølgning til Økonomiudvalget.

Sagsfremstilling

Budgetopfølgningen pr. 31. marts 2020 viser følgende afvigelser mellem det forventede regnskab og korrigeret budget for henholdsvis serviceudgifterne og overførselsudgifterne:

 

Serviceudgifter:

For serviceudgifterne udgør det forventede regnskab 1.017,8 mio. kr. Afvigelsen i forhold til det korrigerede budget kan specificeres således på politikområder:

  •   7,0 mio. kr. ældreområdet  
  •   8,2 mio. kr. socialområdet
  •   1,4 mio. kr. sundhedsområdet
  • 16,6 mio. kr. i alt incl. 6,0 mio. kr. i anslåede COVID-19 udgifter

Derudover er der på udvalgets område en negativ overførselspulje på 5,7 mio. kr., således at den samlede afvigelse er på 22,3 mio. kr. Den negative overførselspulje er et udtryk for forventningen til størrelsen af de positive overførsler ved regnskabsafslutningen. Det lykkedes ikke i 2019 at opfylde denne forventning, og det vil næppe kunne opnås i 2020.

 

Overførselsudgifter:

For overførselsudgifterne udgør det forventede regnskab 220,8 mio. kr., hvilket svarer til et merforbrug på 3,4 mio. kr., hvoraf den kommunale medfinansiering (KMF) udgør 3,1 mio. kr. Der søges tillægsbevilling til dækning af merforbruget vedr. KMF.

Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser

Der henvises til vedlagte rapport.

Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den 05-05-2020

Godkendt, idet den oversendes til økonomiudvalget.