Punkt 12 Enhedslistens byrådsgruppe

Beslutningstema

Enhedslistens byrådsgruppe.

Sagsfremstilling

Enhedslistens byrådsgruppe ønsker følgende behandlet på Miljø- og Naturudvalgets møde den 5. maj 2020:

 

”Redegørelse for CO2-belastning for fjernvarme i Svendborg

 

I løbet af marts/april har Bjarne Olsen fra Svendborg Fjernvarmes bestyrelse i en række mails rejst tvivl om Svendborg Kommune bruger den reelle emissionsfaktor for fjernvarme fra Svendborg Fjernvarme. 

 

Det er afgørende, at kommunen anvender den reelle emissionsfaktor for at kunne opgøre kommunens CO2-udslip. 

 

Emissionsfaktoren ved fjernvarme produceret fra affald er også væsentlig for at kunne vurdere den CO2-reduktionen, der kunne være ved at gå fra affaldsvarme til varme fra varmepumper hos Svendborg Fjernvarme.


Administrationen bedes redegøre for:

  • Hvor meget CO2 blev der i 2018 udledt fra Svendborg Fjernvarme og Svendborg Kraftvarme set i forhold til hvor meget varme og elektricitet, der blev leveret til kunderne.  Beregning bedes opgjort i tabelform.
  • Hvor stor var den reelle CO2-emission fra fjernvarme  fra Svendborg Fjernvarme i 2018. 
  • Hvor mange tons CO2 blev der i 2018 udledt fra Svendborg Kraftvarme?

 

Baggrund

Ifølge Kommunens opgørelse fra 2018 udleder Svendborg Fjernvarme 114 g CO2 pr. kWh.

https://www.svendborg.dk/sites/default/files/PDF/co2-opgoerelse_for_svendborg_kommune_som_virksomhed_2018.pdf

 

Bjarne Olsen har anført, at hvis man bruger tallene fra Svendborg Kraftvarmes regnskab 2018 og Svendborg Fjernvarmes årsrapport, så udledes der 221 g CO2 pr. kWh fra Svendborg Fjernvarme

 

Bjarne Olsen beregning:

CO2 udledning fra Svendborg Fjernvarme 2018:

100 GWh affald: 22.000 tons CO2 : (100 GWh varme + 22 GWH el) x 100 GWh varme = 18.000 tons CO2

46 GWh gas: 46.000 x 0,205 = 9.500 tons CO2

22 GWh el: 22.000.000 x 0,150 = 3.300 tons CO2

9 GWh olie måske 0 CO2

8 GWh gasmotor måske 8.000.000 x 0,205 = 1.500 tons CO2

185 GWh - 39 GWh nettab = 146 GWH varme udleder 32.300 tons CO2

CO2 udledning pr. kWh fjernvarme: 32.300.000 : 146.000.000 = 0,221 kg”

Beslutning i Miljø- og Naturudvalget den 05-05-2020

Sagen blev drøftet, og udvalget anmoder administrationen om at redegøre for følgende på senere møde:

  • Hvor meget CO2 blev der i 2018 udledt fra Svendborg Fjernvarme og Svendborg Kraftvarme set i forhold til hvor meget varme og elektricitet, der blev leveret til kunderne.  Beregning bedes opgjort i tabelform.
  • Hvor stor var den reelle CO2-emission fra fjernvarme fra Svendborg Fjernvarme i 2018. 
  • Hvor mange tons CO2 blev der i 2018 udledt fra Svendborg Kraftvarme?