Punkt 11 Evaluering af pilotforsøg - Affaldssortering på kommunale institutioner

Beslutningstema

Sagen er til orientering.

Indstilling

Direktionen indstiller, at orienteringen tages til efterretning.

Sagsfremstilling

 Ressourcestrategien Danmark uden affald (2013) beskriver, hvordan kommunerne senest i 2022 skal indsamle 50 % af husholdningernes affald med henblik på genanvendelse (gælder for materialerne pap, papir, metal, glas, madaffald, plast og træ). I dag indsamler vi i Svendborg Kommune 37% af de nævnte materialer til genanvendelse.

 

Danmark uden affald danner baggrund for Svendborg Kommunes Affaldsplan. Under vedtagelsen af Affaldsplanen i 2015 ønskede byrådet, at kommunale institutioner særskilt skal leve op til affaldsplanens målsætninger om affaldssortering og genanvendelse, og i maj 2018 vedtog byrådet en ny ordning for indsamling af husholdningsaffald, der dermed omfatter de kommunale institutioner.

 

Sideløbende ønskede Udvalget for Børn og Unge at igangsætte et pilotprojekt med affaldssortering på skoler og børnehaver, og det er det projekt, der er realiseret i 2019.

 

Pilotprojektet var drevet af Center for Ejendomme og Teknisk Service (CETS) hos Svendborg Kommune i samarbejde med forsyningsselskabet Vand og Affald (VA). I evalueringen er der fremkommet en række anbefalinger til de videre tiltag i forbindelse med implementering af affaldssortering ved samtlige kommunale institutioner.

Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser

-

Lovgrundlag

-

Beslutning i Miljø- og Naturudvalget den 05-05-2020

Orienteringen blev taget til efterretning.