Punkt 11 Status på vejledningstilbud i Ungekontakten "Min Plan"

Beslutningstema

Status på erfaringer og foreløbige resultater.

Indstilling

Direktionen indstiller,

  • at udvalget til orienteringen til efterretning.

Sagsfremstilling

Formålet med ”Min Plan” er at opnå en tættere kontakt med de unge fra første henvendelse i Ungekontakten, og dermed sikre en tidlig og effektiv screening af de unge på baggrund af deres faglige, sociale og sproglige kompetencer. Dette er afgørende i arbejdet med at lægge en målrettet og realistisk plan mod uddannelse eller job i samarbejde med den unge.

 

Siden opstarten den 30. oktober 2019, har ”Min Plan” bestået af følgende ugeskema: 

Mandag

Tirsdag

Onsdag

Torsdag

Fredag

Opstart af nye og intro til ”Min Plan” i Ungekontakten, herunder gennemgang af regler og formål omkring uddannelsesplan, mødepligt, sanktioner, 225-timers reglen mv.

Fysisk træning

Undervisning/oplæg på Erhvervssskolen med ugentligt job- og uddannelsesrettet indhold.

Fysisk træning

Ro på (Mindfulness, yoga og afspænding) på Kursusstedet Impuls.

 

Det gennemsnitlige fremmøde har i perioden været knap 80 %. I dette ligger en stor gruppe med et fremmøde på 100 % samt en mindre gruppe med meget sparsomt eller intet fremmøde. Sidstnævnte gruppe er afmeldt til andre indsatser.
 

En optælling viser, at der pr. 11. marts 2020 er 41 unge, der er afsluttet fra ”Min Plan”. De er blevet afsluttet til:

  • Ordinær uddannelse (FGU, sosu, højskole, VUC): 5
  • Ordinært arbejde: 5
  • UP Brobygningsforløbet: 6
  • Praktik mhp. på ansættelse: 3
  • Individuelt forløb v. sagsbehandler: 5   (heraf 3 henvist til jobkonsulent for praktik/arbejde)
  • Ikke berettiget til uddannelseshjælp: 2
  • Fraflyttet kommunen: 1
  • Henvist til nytteindsats: 3
  • Barsel: 2
  • Sygdom, afsoning, misbrug – (indsats fra socialafdelingen og/eller behandling): 4
  • Anden indsats pga. psykiske vanskeligheder fx mentor eller Cafe Aroma: 3


Erfaringerne fra opstarten og frem til nu

Mange af de unge har et ønske om ordinært arbejde. Det opleves, at de unge har stor gavn af at mødes til de forskellige aktiviteter. De er gode til at danne sociale netværk med hinanden og en stor del af dem, mødes også i fritiden og/eller følges til flere end de skemalagte træninger.
 

Der opleves et stort behov for individuelle snakke/støtte/opmuntring i forhold til de udfordringer, de unge møder i deres hverdag. Det kan være alt fra problemer med kæreste/familie, hjælp til at læse/forstå breve fra kommunen, kontakt til læge, problemer med udlejer, sparring på ansøgninger mv. samt støtte til at håndtere angst, hvis den opstår under aktiviteterne samt sparring/motivation for at få handlet på de ting/mål, som de har sat for dem selv.
 

Relationen til de unge er afgørende for at fastholde den enkeltes motivation og fremmøde i projektet. Dette relationsarbejde er en vigtig del af forløbet og løses ved, at der er 2 gennemgående medarbejdere tilknyttet forløbet. Det giver mulighed for at tage hånd om den enkelte unge, når behovet opstår – også selv om det fx er midt i den fysiske træning eller før/efter undervisningen samt opfølgning på fremmøde.

Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser

”Min Plan” finansieres indenfor den samlede ramme til tilbud.

Beslutning i Beskæftigelses- og Integrationsudvalget den 04-05-2020

Orienteringen blev taget til efterretning.

 

Der var afbud fra Hanne Ringgaard Møller (B). Som suppleant deltog Steen Tinning (B).