Punkt 9 Orientering om Nytteindsats

Beslutningstema

Orientering om Nytteindsats.

Indstilling

Direktionen indstiller,

  • at orienteringen tages til efterretning.

Sagsfremstilling

På baggrund af drøftelser i Beskæftigelses- og Integrationsudvalget er der udarbejdet et kort statusnotat om anvendelse af nytteindsatsen i Svendborg.
 

Nytteindsatsen i Svendborg er forankret i CETS – Center for ejendom og Teknisk Service.  De henviste borgere udfører arbejdsopgaver, som ligger udover det normerede niveau for opgaveløsningen indenfor CETS normale arbejdsopgaver.  Opgaverne er aftalt via årlige møder med arbejdsmarkedets parter.
 

Det er politisk fastsat at den ugentlige arbejdstid i nytteindsatsen er 28 timer, således at der er mulighed for jobsøgning sideløbende.
 

Indsatsen anvendes primært til de jobparate målgrupper, og ganske få tilfælde til aktivitetsparate borgere.
 

Fra oktober 2019 til 1. marts 2020 har jobcentret henvist samlet 132 borgere.

  • 15 har været åbenlyst uddannelsesparate.
  • 5 borgere modtog integrationsydelse.
  • 2 borgere modtog A dagpenge.
  • 4 aktivitetsparate borgere.
  • 106 borgere modtog kontanthjælp som jobparat.

 

I vedlagte notat orienteres om hvordan nytteindsatsen anvendes for de forskellige målgrupper. Ligeledes gives der eksempler på de opgaver, der er aftalt med arbejdsmarkedets parter.

Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser

Ingen.

Lovgrundlag

Lov om aktiv beskæftigelsesindsats kap. 13.

Beslutning i Beskæftigelses- og Integrationsudvalget den 04-05-2020

Orienteringen blev taget til efterretning.

 

Der var afbud fra Hanne Ringgaard Møller (B). Som suppleant deltog Steen Tinning (B).