Punkt 13 COVID-19 og musiklivet

Beslutningstema

Drøftelse af COVID-19 konsekvenser for og eventuelle tiltag i forhold til musiklivet.

Beslutning i Svendborg Musikudvalg den 28-04-2020

Mail tilsendt samtlige medlemmer fra Rasmus Fribo indgik i udvalgets drøftelser.

Udvalget drøftede COVID 19 situationen for musiklivet indgående og var enige om, at det er vigtigt, udvalget i denne særlige situation støtter mest muligt op om musiklivet og de aktiviteter, der kan gennemføres. Udvalget opfordrer samtidig musiklivet til at være bevidste om de nationale hjælpepakker og puljer, der er og fortsat forventes at komme, rettet mod såvel arrangørerne som de enkelte musikere.

Herudover besluttede udvalget følgende konkrete tiltag:

-          Udvalget indstiller til Kultur- og Fritidsudvalget, at de overførte midler på 60.000 kr. fra det hedengangne musikråd i stedet for arrangementet ”Musikkens dag” på Torvet, grundet COVID 19, anvendes til ansøgninger indenfor musikområdet i 2019.

-          Ansøgningsterminer gøres løbende foreløbig for resten af 2019.

-          Udvalget afholder i 2019 on-line møde hver den første mandag i måneden kl. 18-19 for behandling af ansøgninger. Første gang den 8. juni.

-          Udvalgets uforbrugte midler disponeres sådan, at der hver måned er et beløb i størrelsesorden 15.000 kr. – 20.000 kr. til uddeling. Dette ud fra et retfærdighedsprincip om at sikre, at så mange ansøgere som muligt kan tilgodeses.

 

Rasmus Fribo deltog ikke