Punkt 12 Byggeprogram for om- og tilbygning på Vestermarkskolen samt udvidelse af projektet

Beslutningstema

Godkendelse af udvidelse af projektet og byggeprogram samt bevilling og frigivelse af tillægsbevilling til renovering af madkundskabslokale

Indstilling

Direktionen indstiller til Børne- og Ungeudvalget,

  • At Børne- og Ungeudvalget indstiller til Teknik og Erhvervsudvalgets godkendelse, at projektet udvides med renovering af madkundskabslokale
  • At et udvidede byggeprogram inkl. madkundskabslokalet principgodkendes
  • At Børne- og Ungeudvalget videresender byggeprogrammet til godkendelse i Teknik- og Erhvervsudvalget
  • Indstiller til Teknik- og Erhvervsudvalgets godkendelse med endelig vedtagelse i Byrådet, at der bevilliges og frigives en tillægsbevilling på 1,00 mio. kr., så den samlede anlægsramme udvides til 10,77 mio. kr., og at udvidelsen af anlægsrammen finansieres ved en fremrykning af 1,00 mio. kr. fra Puljen til renovering af Faglokaler fra 2021 til 2020

 

Direktionen indstiller til Teknik- og Erhvervsudvalget godkendelse:

  • Byggeprogrammet, herunder  udvidelsen  med faglokale

Direktionen indstiller endvidere til Teknik- og Erhvervsudvalgets godkendelse og endelig vedtagelse i Byrådet, at:

  • der bevilliges og frigives en anlægstillægsbevilling på 1,00 mio. kr., så den samlede anlægsramme udvides til 10,77 mio. kr.
  • udvidelsen af anlægsrammen finansieres ved en fremrykning af 1,00 mio. kr. fra Puljen til renovering af Faglokaler fra 2021 til 2020.

Sagsfremstilling

Børne- og Ungeudvalget godkendte den 4. marts 2020 idéoplægget for om- og tilbygning af Vestermarkskolen i forbindelse med at dagtilbud flytter ind på skolen.

 

Projektgruppen har nu udarbejdet et byggeprogram, se bilag 1 - Byggeprogram_Vestermarkskolen. I den forbindelse foreslår projektgruppen, at madkundskabslokalet på skolen renoveres samtidig med den øvrige om- og tilbygning. 

Administrationen anbefaler, at projektgruppens forslag følges, da skolens madkundskabslokale er højt prioriteret i forhold til anvendelse af de afsatte midler til renovering af faglokaler i 2021.
 

Madkundskabslokalet er nedslidt, og blev ikke prioriteret af de tidligere puljer til renovering af faglokaler. Madkundskab ligger i direkte forlængelse af den del af bygningen, der skal renoveres og lokalet skal efterfølgende også anvendes af SFO med flere, som skal have deres dagligdag i området. Det vil derfor af hensyn til byggeprojektet og den fremtidige brug være hensigtsmæssigt at tænke de to projekter sammen.
 

Det samlede projekt omfatter

  • En tilbygning og det nuværende SFO og 0. klasse indrettes til dagtilbud – børnehave og heldagslegestue.
  • SFO, forårs-SFO og 0. klasse flyttes til nyindrettede lokaler, hvor mellemskoleeleverne er nu. 3-5 klasse flyttes til andre lokaler på skolen.
  • Samtidig indrettes der til håndværk og design i parterreplan. Dette er en mindre renovering og indretning af lokalerne.
  • Renovering af madkundskabslokale

 

Der er indgået aftale med rådgiver, og det forventes, at opgaven udbydes til håndværkere sommeren 2020, og at det samlede projekt står færdigt maj 2021, med mulighed for indvielse umiddelbart før Landsstævnet.

Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser

Teknik- og Erhvervsudvalget frigav den 5. december 2019 den oprindelige anlægsramme på 9,773 mio. kr., til realiseringen af projektet.

 

En udvidelse af projektet med renovering af madkundskab fordrer en udvidelse af projektet med 1,00 mio. kr. Der søges på baggrund af dette en tillægsbevilling på 1,00 mio. kr., og at dette finansieres via en fremrykning af midler fra 2021 til 2020, fra projektet ”Faglokaler”.
 

Konkret betyder det, at det afsatte budget på 1,00 mio. kr. i 2021 til renovering af ”Faglokaler” fremrykkes fra 2021 til 2020 og tilgår projektet, så den samlede anlægsramme udvides fra 9,773 mio. kr. til 10,773 mio. kr.
 

”Faglokale” projektet er flerårigt, og der er afsat en årlig ramme på 1,00 mio. kr. Ved valg af denne finansiering er budgettet til ”Faglokaler” prioriteret i 2021.

 

De 10,773 mio. kr. fordeler sig på to projekter:
 

Vestermarkskole-projektet 8,973 mio. kr. (Se bilag 2 - Økonomi)
 

Heldagsskole-projektet 1,800 mio. kr.

 

Udgifterne til eksterne rådgiver blev godkendt den 6. juni 2019 af Teknik- og Erhvervsudvalget.

Lovgrundlag

Bygningsreglement 2018

AB18

ABR18

Kasse- og Regnskabsregulativet

Beslutning i Børne- og Ungeudvalget den 01-04-2020

Godkendt.

Beslutning i Teknik- og Erhvervsudvalget den 02-04-2020

Godkendt og anbefales til Byrådets endelige vedtagelse.

 

Afbud: Jens Erik Laulund Skotte (Ø). Stedfortræder: Jesper Kiel (Ø)

Afbud: Palle Fischer (C). Stedfortræder: Henrik Nielsen (C).