Punkt 9 Fastsættelse af kommunale måltal for søgningen til ungdomsuddannelserne

Beslutningstema

Fastsættelse af kommunale måltal for søgning til ungdomsuddannelserne 2021. Måltallene skal årligt fastlægges for elevernes overgang til erhvervsuddannelser, gymnasiale uddannelser og øvrige. Med denne dagsorden fremlægges de aktuelle tal for søgningen til ungdomsuddannelserne pr. marts 2020.

Indstilling

Direktionen indstiller,

  • At Børne- og Ungeudvalget vedtager måltal for søgningen til ungdomsuddannelserne, som endeligt foreligger pr. september 2021.

Sagsfremstilling

Landets kommuner er med aftalen ”Fra folkeskole til faglært”, november 2018, forpligtet til at udarbejde lokale måltal for søgningen til ungdomsuddannelserne med henblik på at understøtte, at kommunerne aktivt arbejder for at øge søgningen til erhvervsuddannelserne. Hver enkelt kommune skal fastsætte egne mål for elevernes uddannelsesvalg i forlængelse af 9. og 10. klasse, dvs. overgang til erhvervsuddannelser og gymnasiale ungdomsuddannelser.

Måltallene samt de seneste års søgetal til ungdomsuddannelserne skal offentliggøres på kommunens hjemmeside.

Måltallene skal fastsættes i tre kategorier:

  • Erhvervsuddannelserne, både EUD og EUX
  • Gymnasiale uddannelser, både 2- og 3-årige
  • Øvrige


Hvis det aktuelle søgetal til erhvervsuddannelser er under 10 pct., skal kommunerne udarbejde en handlingsplan.

 

På mødet i Børne-og Ungeudvalget 4. marts 2020 fremlagdes relevant datamateriale omkring valg af ungdomsuddannelser i Svendborg Kommune i sammenligningskommuner og på landsplan. Det fremlagte materiale omfattede søgetallene fra årene 2015 - 2019.

 

Med denne dagsorden fremlægges herudover de aktuelle tal for søgningen til ungdomsuddannelserne pr. marts 2020.

 

Tallene indeholder alle unge fra Svendborg, der er erklæret uddannelsesparate til deres 1. prioritet.
Unge som er vurderet ikke uddannelsesparate til deres 1. prioritet er ikke  inkluderet i nedenstående tal.
Der er omkring 80 ikke uddannelsesparate elever pr. 16. marts 2020. Det vil sige unge der er vurderet ikke uddannelsesparat til deres 1. prioritet. Heraf skønnes ca. 2/3 at blive parat eller bestå en optagelsesprøve eller søge ind på deres 2. prioritet. Den sidste 1/3 vil typisk blive visiteret til FGU eller finde et arbejde.

FTU-statistik (Fælles tilmelding til ungdomsuddannelserne), pr. medio marts 2017-2020:

 

Afgangselever fra 9. og 10. kl., beregnet uden 10. klassevalg

2017

2018

2019

2020

Valg af uddannelse/aktivitet

%

Antal

%

Antal

%

Antal

%

Antal

EUD

18,3

123

14,4

99

16,8

104

16,5

116

HF

6,8

46

7,4

51

6,5

40

7,8

55

HHX

10,3

69

11,3

78

10,0

62

14,1

99

HTX

7,9

53

9,9

68

10,8

67

9,5

67

STX/IB

47,8

322

47,7

328

45,4

281

41,2

289

STU

2,2

15

0,9

6

1,3

8

1,4

10

FGU

 

 

 

 

3,6

22

2,0

14

Andet*

6,7

45

8,4

58

5,7

35

7,4

52

I alt

100,0

673

100,0

688

100,0

619

100,0

702

 

* Kategorien ”Andet” er forklaret i vedlagte bilag.

 

På baggrund af de aktuelle søgetal og tidligere års udvikling kan administrationen umiddelbart anbefale følgende måltal for søgningen til ungdomsuddannelserne, som endeligt foreligger pr. september 2021:

Erhvervsuddannelserne (både EUD og EUX)

18 %

Gymnasiale uddannelser (både 2- og 3-årige)

71 %

Øvrige (indeholder FGU, STU og ”Andet”

11 %

 

For at leve op til den nationale målsætning om flere elever på erhvervsuddannelserne, har skoler, UU, ungdomsuddannelserne og virksomheder i Svendborg Kommune inden for de sidste par år haft et særlig fokuseret samarbejde for at øge søgningen til disse.

 

Eksempler på aktuelle indsatser og samarbejder er:

  • ”Virksomheder adopterer skoleklasser”, et partnerskab mellem en virksomhed og en skoleklasse, der som udgangspunkt løber fra 1. til 9. klasse. En 1. klasse adopteres af en virksomhed, og eleverne kommer på minimum to årlige planlagte og forberedte læringsbesøg hos adoptionsvirksomheden. På besøgene får de kendskab til virksomhedens forskellige arbejdsfunktioner og services samt skabt relationer til medarbejderne. Dermed får eleverne indblik i de forskellige uddannelsesmuligheder og beskæftigelsesmuligheder, virksomheden repræsenterer.
  • ”Flere varme hænder i Svendborg”. Svendborg Kommune er som arbejdsplads gået forrest i indsatsen med virksomheds-klasseadoption. Syv plejecentre har adopteret en 7. klasse fra den lokale skole. Elevernes første læringsbesøg på plejecentret afvikles foråret 2020. SOSU Fyn understøtter indsatsen med tilbud om supplerende undervisningsforløb til de involverede klasser.
  • Sciencelinjen på Tåsingeskolen har indgået partnerskab med STX, HTX, EUD og SOSU FYN. Partnerskabet indeholder aftaler om faste årlige fælles undervisningsforløb. Verdenslinjen på Rantzausminde Skole har indgået tilsvarende partnerskaber med HHX og STX.
  • Praktikforløb på erhvervsskoler for folkeskolelærere og UU vejledere. Foråret 2020 deltager fem lærere og to UU vejledere fra kommunens udskolingsskoler i et todages praktikforløb. Forløbet afvikles med en dag på EUD og en dag på SOSU Fyn. Formålet med praktikken er, at lærere og vejledere efterfølgende kan yde en mere nuanceret vejledning om uddannelsesvalg. Praktikforløbet afvikles under Undervisningsministeriets pulje til understøttelse af aftalen ”Fra folkeskole til faglært”. Det forventes, at flere lærere og vejledere kan deltage i tilsvarende forløb i anden halvdel af 2020.
  • ”At håndværke sig til læselyst”, et to-årigt samarbejdsprojekt mellem Skårup Skole, Svendborg bibliotek og Svendborg Erhvervsskole og gymnasier (SESG). Projektet afprøver, om elever på mellemtrinnet opnår større læselyst via de praktisk-musiske fag. Eleverne på 6. årgang deltager blandt andet i praksisfaglige undervisningsforløb på SESG.
  • Praksisfaglighed og valgfag. Lærere fra Stokkebækskolen har i samarbejde med lærere fra SESG udviklet tre moduler af seks timers varighed til undervisningen i håndværk & design på 7. – 8. klasse. I disse moduler arbejder eleverne fra skolens valghold på erhvervsskolen. Modulerne afvikles i foråret 2020 som pilotprojekt med henblik på, at kommunens øvrige skoler kan tilkøbe ydelsen i kommende skoleår.
  • Fælles ”Uddannelse og jobdag” på alle udskolingsskolerne. November 2019 afholdt alle udskolingsskoler en temadag for udskolingseleverne med fokus på variationen i jobmuligheder og jobveje. Temadagen tog afsæt i skolens lokalmiljø, og inddrog både forældre, lokale virksomheder, lærlinge fra SESG og en variation af eksterne partnere. ”Uddannelse og jobdag” afholdes fremadrettet årligt på alle udskolingsskoler første fredag i november måned.
  • ”Åben virksomhed”- hvor eleverne har mulighed for at besøge lokale virksomheder med deres forældre, har haft et vigende antal deltagende elever, og dermed også virksomheder. Styregruppen bag har derfor besluttet, at ”Åben virksomhed” fremover bliver en del af skolernes ”Uddannelse og jobdag”. De deltagende virksomheder bliver dermed en del af de tilbud, skolerne kan benytte sig af på dagen.
  • Kommende fokus på erhvervspraktikkens potentiale, herunder elevernes muligheder for at finde praktikpladser.

Beslutning i Børne- og Ungeudvalget den 01-04-2020

Udvalget besluttede følgende måltal: Erhvervsuddannelser 20%, Gymnasiale uddannelser 70% og øvrige 10%.