Punkt 8 Godkendelse af indsatsplan

Beslutningstema

Godkendelse af indsatsplan.

Indstilling

Direktionen indstiller,

  • at indsatsplanen godkendes.

Sagsfremstilling

I forbindelse med Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets møde den 2. marts 2020 blev første udkast af indsatsplan præsenteret og der var en politisk drøftelse af beskæftigelsesindsatsen 2020, hvor alle partier var inviteret til at komme med input.
 

Der har ligeledes været afholdt møder med medarbejderne i jobcentret, der har haft mulighed for at komme med fagligt input til indsatsplanen.
 

På baggrund af de forskellige input er vedlagt et endeligt forslag til indsatsplanen.
 

Det bemærkes, at indsatsplanen vil være et dynamisk værktøj, der løbende kan justeres med eventuelle nye initiativer og indsatser.
 

Nye initiativer eller større ændringer i de eksisterende vil blive forelagt udvalget.

Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser

Ingen.

Beslutning i Beskæftigelses- og Integrationsudvalget den 30-03-2020

Indsatsplanen blev godkendt, idet udvalget ønsker oplæg til relevante måltal. Udvalget vil løbende følge og justere indsatsplanen.