Punkt 7 Opkvalificeringsforløb indenfor restaurationsbranchen

Beslutningstema

Orientering om opkvalificeringsprojekt

Indstilling

Direktionen indstiller,

  • at orienteringen tages til efterretning

Sagsfremstilling

Jobcenter Svendborg, 3F, Horesta og STAR har i samarbejde med Svendborg Erhvervsskole og Gymnasier udarbejdet et rekrutterings- og opkvalificeringsforløb til restaurationsbranchen og til samtlige af branchens uddannelser.
 

Baggrunden for samarbejdet er en stigende efterspørgsel efter arbejdskraft indenfor området, og formålet er at give såvel ledige med et ønske om beskæftigelse eller uddannelse indenfor restaurationsbranchen eller ufaglærte beskæftigede, der allerede arbejder i branchen, en mulighed for at deltage i et opkvalificeringsforløb.


Forløbet er sammensat i samarbejde med branchen, og branchen deltager i screeningen af interesserede ledige således, at sandsynligheden for ordinær ansættelse efter endt forløb øges.


Det samlede forløb er sammensat af et screeningsforløb/introduktion til branchen efterfulgt af et opkvalificeringsforløb på 26 uddannelsesdage på Svendborg Erhvervsskole og Gymnasier.


Screeningsforløbet starter i uge 10, opkvalificeringsforløbet løber fra uge 11- uge 16.


Efter opkvalificeringsforløbet forventes en del af målgruppen at skulle deltage i en 4 ugers praktik for at opnå praktisk erfaring indenfor branchen.


Opkvalificeringsforløbet og det tætte samarbejde mellem brancherepræsentanter, faglige organisationer, uddannelsessted og jobcenter evalueres efterfølgende med henblik på udbredelse til andre brancher.


Der har været indbudt 40 ledige til et informationsmøder, herefter har 27 gået videre til screeningsforløbet og heraf er der 19 borgere, der er påbegyndt det reelle forløb.

Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser

Opkvalificeringforløbet koster 17.741,60 kr. pr. deltager

Screeningsforløbet koster 200 kr. pr. dag.
 

Det forventes, at en del af udgifterne modsvares af refusion, hvis kurset bliver optaget på den regionale positivliste.


Udgifter herudover afholdes af jobcentrets budget til beskæftigelsesrettet indsats.

Beslutning i Beskæftigelses- og Integrationsudvalget den 30-03-2020

Orienteringen blev taget til efterretning.