Punkt 8 Foreningen Bølgen

Beslutningstema

B:Beslutning

Foreningen søger tilskud på 45.000 kr. til dækning af honorarer og administration i forbindelse med gennemførelse af 18 arrangementer på Bølgen i perioden juni til august 2020.

Indstilling

Direktionen indstiller, at

  • Der bevilges et tilskud på 45.000 kr. af De frie Kulturmidler.

Sagsfremstilling

Foreningen vil i lighed med tidligere år arrangere underholdning på Bølgen tirsdage og onsdage kl. 20 fra midt juni til sidst i august. Der vil være underholdning med fortrinsvis lokale aktører og kunstnere (kor, danse- og teatershows, musik, fællessang mv.) Foreningen ønsker at skabe en ramme, så kulturskabere, børn og unge, professionelle som amatører, kan optræde for et publikum.

 

Målgruppen for arrangementerne er sejlere, turister og borgere i Svendborg. Med folkelig bredde og fokus på fællesskab vil foreningen gerne bidrage til at fortælle historien om Svendborg som et sted, hvor alle føler sig velkomne, ligesom de ønsker at sætte fokus på den usædvanlige kvalitet af lokale aktører, der findes i Svendborg samt fokus på den fantastiske ramme, som havnen er til at bidrage til kulturlivet.

 

Budgettet er på 59.000 kr., der foruden nærværende ansøgning søges dækket ind ved fondsstøtte og lokale sponsorater. Der kan ikke tages entré, da området også bliver brugt som almindelig bådebro.

 

Musikfaglig udtalelse fra Musikudvalget:

”Vi er positive overfor projektet – særligt at programmet gør Bølgen til borgernes sted – dette ses blandt andet ved borgerinddragelsen i programmet (fortælleværksted, dans mm.) som giver en fin bredde. Dog vil vi opfordre arrangørerne til at sammensætte programmet, så det også tiltrækker nye publikumstyper”.

 

Afdelingens bemærkninger

Der er siden 2012 bevilget støtte til gennemførelse af sommerunderholdning på Bølgen. Senest i 2019 en underskudsgaranti på 45.000 kr.

 

Ansøger har hvert år siden 2012 modtaget kommunalt tilskud til gennemførelse af sommerunderholdning på Bølgen. Senest i 2019 en underskudsgaranti på 45.000 kr.

 

Med afviklingen af arrangementerne på Bølgen, opfylder ansøgningen de generelle krav for tilskud fra De frie Kulturmidler og understøtter kulturløftets indsatsområder. Der tages ikke entré til koncerterne, der er en udendørs aktivitet i det offentlige rum.

Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser

Tilskud vil være at afholde af De frie Kulturmidler. Det ikke disponerede beløb på puljen fremgår af punktet status på De frie Kulturmidler.

Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 30-03-2020

Indstillingen blev godkendt.

 

Søren Kongegaard (A) var fraværende. Som suppleant deltog Hanne Klit (A).