Punkt 2 Årsberetning 2019 - Kultur- og Fritidsudvalget

Beslutningstema

A: Beslutning

Udvalgets bidrag til regnskab og årsberetning 2019 til godkendelse

Indstilling

Direktionen indstiller, at

 

  • Udvalgets bidrag til regnskab og årsberetning 2019 fremsendes til endelig godkendelse i Byrådet
  • De 0,5 mio. kr. som tilføres Kultur- og Fritid som følge af nedskrivning af negativ overførselspulje anvendes til delvis finansiering af midlertidig kommunikationsmedarbejder i forbindelse med afvikling af L2021.

Sagsfremstilling

Kultur- og Fritidsudvalgets bidrag til årsberetningen for 2019 foreligger til godkendelse.

 

Årsberetningen indeholder såvel økonomiske oversigter på politikområdeniveau som beskrivelser, nøgletal og opfølgning under ”hvad nåede vi i 2019”.

 

Regnskabet for Kultur- og Fritidsudvalget udgør i 2019 77,3 mio. kr. som sammenholdt med korr. Budget på 78,6 mio. kr. betyder et mindreforbrug på 1,3 mio. kr. Regnskabsresultatet skal ses i lyset af Økonomiudvalgets henstilling til generel tilbageholdenhed og stram økonomistyring på alle områder.

 

Der er såvel positive som negative afvigelser inden for området.

Blandt mindreforbrug hører:

Akkumulerede overførsler vedrørende Team Danmark samarbejdet 0,5 mio. kr.

Lokaletilskud under Folkeoplysningen på 1,7 mio. kr.

Aftenskoleundervisningen under Folkeoplysningen på 0,2 mio. kr.

Fritidspas på 0,2 mio. kr.

Biblioteket på 0,9 mio. kr.

Mindreforbruget modsvarer den negative overførselspulje på 2,7 mio. kr. som blev fordelt på alle udvalg af hensyn til overholdelse af servicerammen på kommunalt niveau.

 

Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser

På udvalgsniveau:

Jf. kommunens regler om overførselsadgang mellem regnskabsår overføres 1,3 mio. kr. til Kultur- og Fritidsudvalgets ramme i 2020.

Af de samlede overførsler indenfor Folkeoplysningens ramme på 2,1 mio. kr. overføres 0,8 mio. kr. til ekstraordinære tiltag på Folkeoplysningens område i 2020, herunder SPULT, udviklingsprojekter og øgede ferieaktiviteter. Af de resterende 1,3 mio. kr. overføres 0,3 mio. kr. til finansiering af refusionsudfordring vedrørende Egnsteateraftalen i 2020 og 1,0 mio. kr. anvendes til at nedsætte den negative overførselspulje, så den i 2020 reduceres til -1,7 mio. kr.

 

På Kommunalt niveau:

Under forudsætning af Økonomiudvalgets og Byrådets godkendelse af overførslerne hhv. den 24. og den 31. marts, anvendes resterende mindreforbrug på 8,3 mio. kr. på det skattefinansierede område til følgende:

  • 2,5 mio. kr. anvendes til at nedskrive salgsbudget vedr. Hjortøhus
  • 5,7 mio. kr. anvendes til at nedskrive de negative overførselspuljer, som er fordelt på fagudvalgene. For Kultur- og Fritidsudvalget udgør det 0,5 mio. kr.

 

Lovgrundlag

Den kommunale styrelseslov.

Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 30-03-2020

Indstillingen blev godkendt.

 

Søren Kongegaard (A) var fraværende. Som suppleant deltog Hanne Klit (A).