Punkt 5 Opgørelse af lånerammen for 2019

Beslutningstema

Godkendelse af lånerammen 2019 for Svendborg Kommune, herunder godkendelse af låneoptagelse på henholdsvis 11,020 mio. kr. og 0,282 mio. kr. Godkendelse af låneoptagelse af lån til lav likviditet for 2020 på 29 mio. kr.

Indstilling

Direktionen indstiller til behandling i Økonomiudvalget samt endelig afgørelse i Byrådet, at:

 

  • Lånerammen for 2019 godkendes. Der optages lån på 11,020 mio. kr. med 25 års løbetid vedr. lånerammen for 2019. Lånerammen udnyttes ikke fuldt ud.
  • Der optages lån på 0,282 mio. kr. med fast rente og 30 års løbetid vedr. køkkenudskiftninger i ældreboliger i 2019.
  • Der optages lån på 29 mio. kr. med 10 års løbetid vedr. lav likviditet for 2020.

Sagsfremstilling

Lånerammen er opgjort på baggrund af låneberettigede udgifter afholdt i 2019 og meddelte lånedispensationer. De låneberettigede udgifter vedrører primært udgifter på anlægsarbejder i kommunale havne, byfornyelse, innovativt energispareprojekt samt lån til betaling vedr. grundskyld. Lånerammen er godkendt af revisionen.

  

Den uudnyttede låneramme udgør i alt 21,292 mio. kr., jf. særskilt bilag. Der er budgetlagt med låneoptagelse på 11,020 mio. kr. af lånerammen. Derudover er der lånemulighed (automatisk låneadgang) for 10,272 mio. kr. som ikke er budgetlagt.

 

Den ikke budgetlagte del på 10,272 mio. kr. vedrører afholdte udgifter i 2019 til:

  • Lov om lån til betaling af grundskyld på 7,707 mio. kr.
  • Integration, renovering af færger m.m. på i alt 2,565 mio. kr.

 

Låneoptagelsen skal godkendes inden den 31. marts 2020 og skal være optaget inden den 30. april 2020. For ikke at øge låneoptagelsen yderligere anbefales det, at der kun lånes det budgetlagte. Lånerammen for 2019 bliver således ikke udnyttet fuldt ud.

 

Låneydelsen, for et lån på 11,020 mio. kr., er med en rente på p.t. 0,40% hos KommuneKredit beregnet til 0,5 mio. kr. pr. år. og som er budgetlagt.

 

Svendborg Kommune har for 2020 fået dispensation til at låne 29,0 mio. kr. til kommuner med lav likviditet. Lånet skal have en løbetid på maksimalt 10 år, og låneydelsen er budgetlagt.

 

Derudover er der mulighed for at låne 0,282 mio. kr. til udskiftning af køkkener i kommunale ældreboliger på baggrund af faktiske udgifter for 2019. Låneydelsen er budgetlagt.

 

Låneoptagelsen foretages efter retningslinjerne i den finansielle politik.

 

Den aktuelle restgæld på kommunens overvågningslån er fordelt med 66% med fast rente og 34% med variabel rente.

 

Der er indgået swapaftale med start i 2020, og andelen af lån forventes ultimo 2020 at være fordelt med 73% med fast rente og 27% med variabel rente.

Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser

Der optages 11,020 mio. kr. med en løbetid på 25 år. 

Der optages 0,282 mio. kr. med en løbetid på 30 år.

Der optages 29,000 mio. kr. med en løbetid på 10 år. 

 

Låneydelserne er budgetlagt.

Lovgrundlag

Bekendtgørelse nr. 1580 af 17. december 2013 om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier m.v.

Beslutning i Økonomiudvalget den 24-03-2020

Indstilles, idet der optages lån for hele lånerammen.

Afbud fra Dorthe Ullemose (O). Som suppleant deltog Johan Emil Rasmussen (O).