Punkt 4 Budget 2021 - status

Beslutningstema

Økonomiudvalgets budgetproces for budget 2021, samt økonomisk status for budget 2021-24

Indstilling

Direktionen indstiller,

  • At Økonomiudvalgets budgetproces for 2021 godkendes
  • At orientering om kommunens økonomiske status tages til efterretning

Sagsfremstilling

Økonomiudvalgets budgetproces for budget 2021

Med udgangspunkt i kommunens overordnede budgetprocedure fremlægges Økonomiudvalgets egen budgetproces for 2021.

 

På mødet har udvalget ligeledes indledende drøftelser om eventuelle temaer/indsatser, udvalget ønsker at drøfte i relation til budget 2021.

 

Regeringen har fremsat forslag om en ændring af udligningssystemet. De samlede konsekvenser er fortsat ukendte, dels fordi forslaget skal forhandles politisk og dels fordi de afledte konsekvenser for finansieringstilskud m.v. er ukendte. Først efter indgåelse af kommuneaftalen til sommer vil konsekvenserne for budget 2021 foreligge.

 

Ifølge budgetproceduren drøfter udvalgene med udgangspunkt i KØF- og ECO-nøgletal muligheder og udfordringer indenfor udvalgenes områder med henblik på vurdering af serviceniveau og mulig finansiering af temaer. Hvis de politiske drøftelser i fagudvalgene giver anledning til yderligere spørgsmål/analyser vil dette kunne uddybes på de efterfølgende møder i april, maj og juni.

KØF- og ECO nøgletallene er vedlagt som bilag.

På kommunens hjemmeside vil der i lighed med tidligere år blive oprettet en budgetmappe, hvor nøgletallene vil være tilgængelige efter Økonomiudvalgets møde.

 

Økonomisk status:

Udvalget vil med udgangspunkt i det afsluttede regnskab for 2019 få en status på kommunens budget 2020 og 2021, samt status på de igangværende forhandlinger om ny udligningsreform.

Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser

Afledte udgifter som følge af nye tiltag, budgetmæssige udfordringer m.m. finansieres inden for udvalgets budgetramme.

Beslutning i Økonomiudvalget den 24-03-2020

Godkendt.

Enhedslisten ønsker følgende belyst i forbindelse med budget 2021

Værestedet

  • Værestedet tilføres den  ekstra medarbejder som man “mistede” da stedet ikke længere fik tilført ghettomidler.

    Dette skal sikre, at man ikke må lukke klubben hvis den ene medarbejder er syg, at der kan holdes åbent i ferierne, sikre samarbejde med Ungdomsskolen, Helhedsplanen og interkulturelt team mm

Skatteomlægning

Svendborg Kommune har en relativt lav grundskyld og ingen dækningsafgift. I henhold til boligaftalen og på baggrund af efterfølgende udskydelser vil der formodentlig være mulighed for i 2021 at omlægge fra personskat til grundskyld og dækningsafgift, men efterfølgende vil  grundskyld og dækningsafgift være fastfrosset i en årrække. Derfor belyses muligheden for, at omlægge således at personskatten sænkes og at grundskylden/dækningsafgiften tilsvarende hæves. De økonomiske konsekvenser for typiske beboere i ejerbolig, lejebolig belyses, samtidigt med at forholdene omkring højindkomstgrupper, som i dag får skatterabat pga af skatteloftet belyses. 

Afbud fra Dorthe Ullemose (O). Som suppleant deltog Johan Emil Rasmussen (O).