Punkt 2 Drøftelse af lokal hjælpepakke til erhvervslivet

Beslutningstema

Drøftelse af behovet for en hjælpepakke til det lokale erhvervsliv og mulige initiativer fra kommunens side.

Indstilling

Direktionen indstiller, at Økonomiudvalget drøfter sammensætningen og igangsættelsen af en hjælpepakke til erhvervslivet som følge af konsekvenser af Covid-19.

Sagsfremstilling

Covid-19 har medført en række markante tiltag i det danske samfund. 

 

Fra lokalpolitisk side er der igangsat et arbejde for at sammensætte en hjælpepakke til erhvervslivet, herunder er der fremrykket betalinger af kommunens regninger til erhvervslivet.

 

Det foreslås, at der sammensættes en hjælpepakke, som hjælper erhvervslivet på flere fronter. Det foreslås endvidere, at nedenstående indsatskategorier indgår i hjælpepakken.

 

  • Likviditetsstyrkende indsatser
  • Indsatser for rammevilkår
  • Indsatser ift. distribution af varer
  • Erhvervsservice

 

Ovenstående tiltag er nærmere beskrevet i vedhæftede bilag.

Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser

De økonomiske konsekvenser for kommunen vil afhænge af hvilke tiltag der eventuelt igangsættes. De økonomiske konsekvenser vil blive undersøgt og beskrevet nærmere i en eventuel senere beslutningssag.

 

Der vil forventeligt også blive tale om administrative meromkostninger. Dertil vil flere af tiltagene sænke kommunens likviditet på kort og i visse tilfælde mellemlang sigt. Flere af tiltagene indebærer en forøget økonomisk risiko for kommunen. Beslutning om igangsætning af ovennævnte tiltag kan i sidste ende føre til tab, som vil påvirke kommunens kassebeholdning.

 

 

Lovgrundlag

Indkøbs- og Udbudspolitik m.v.

Beslutning i Økonomiudvalget den 24-03-2020

Godkendt, idet

-          Idet man ikke ændrer indkøbspolitikken fsva. sociale klausuler og økologi

-          Idet man indtænker udestående projekter fra vandplan I og II

-          Idet der udarbejdes et konkret forslag til prioritering og finansiering fsva. forslagene under 2.4.

-          Idet der udarbejdes budgettemaer i forhold til elementerne under 2.5.

-          idet der udarbejdes konkrete forslag til afvikling af naturgas til fordel for varmepumper.

-          Og idet der udarbejdes en fælles henvendelse til udlejere med opfordring til at yde henstand eller anden bistand til trængte virksomheder.

 

Afbud fra Dorthe Ullemose (O). Som suppleant deltog Johan Emil Rasmussen (O).