Punkt 5 Plan for klima- og energiaktiviteter i 2020

Beslutningstema

Godkendelse af plan for aktiviteter på klima- og energiområdet i 2020.

Indstilling

Direktionen indstiller,

  • at planen for aktiviteter på klima- og energiområdet i 2020 godkendes.

Sagsfremstilling

Der er i alt 523.117 kr. til rådighed i 2020.

Aktiviteterne i 2020 er planlagt på baggrund af igangværende aktiviteter, interne koordinationsmøder og dialog omkring Bæredygtighedsstrategi 2020 samt Klima- og Energipolitik.

Foruden aktiviteter finansieret via Miljø- og Naturudvalget vil der være fokus på:

  • Udarbejdelse af en handlingsplan for Bæredygtighedsstrategi 2020.
  • CO2-opgørelse for 2019 på virksomhedsniveau og for 2017 på geografisk niveau.
  • Godkendelse af varmeplan.

Aktiviteter opstillet i nedenstående tabel er Natur og Miljøs plan for aktiviteter, som kan bidrage til en reduktion i CO2-udledning samt en omstilling til vedvarende energikilder. Aktiviteterne udmønter Klima- og Energipolitikken og Bæredygtighedsstrategi 2020 samt forpligtende aftaler med Danmarks Naturfredningsforening.

 

Emne

Indhold/aktivitet

Klima-effekt

Beløb (kr.)

 

Grønne arbejdspladser

Energirenoveringshjulet.

Energirenoveringer og VE-løsninger i klubhuse.

Information til borgere og virksomheder.

Reduktion i energiforbrug og CO2-udledning.

 

260.000

 

Transport

Ladestander til elbiler.

Udlån af el-ladcykler.

Elektrisk cykelpumpe.

Reduktion i brændstofforbrug og CO2-udledning

65.000

Undervisning

Grøn Fredag.

Grønt Flag skoler.

Mulig reduktion i energiforbrug og CO2-udledning, hvis eleverne ændrer adfærd.

35.000

Bæredygtigheds-arrangementer og tiltag

Virksomhedsdag.

Verdensmålsdag.

Klimauge uge 39.

Metode til estimat af bæredygtighedselementer i dagsordenspunkter.

 

Mulig reduktion i energiforbrug og CO2-udledning, hvis deltagerne ændrer adfærd.

163.117

I alt

 

 

523.117

 

Hvis pengene ikke som forudset kan anvendes indenfor det budgetterede projekt, anvendes pengene indenfor et af de øvrige budgetterede projekter, dog fortrinsvis til grønne arbejdspladser og transport.

Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser

Ovenstående aktiviteter kan holdes indenfor den afsatte budgetramme inkl. indtægten fra Energistyrelsen på i alt 523.117 kr.

Det skal bemærkes, at der forventes overført et mindreforbrug på 161.285 kr. fra 2019 til 2020, se dagsordenspunkt vedr. prioritering af budgetmidler til grøn omstilling sags nr. 18/4012.

Beslutning i Miljø- og Naturudvalget den 03-03-2020

Sagen blev udsat.

 

Søren Kongegaard (A) var fraværende. Som suppleant deltog Niels Christian Nielsen (A).

 

Beslutning i Miljø- og Naturudvalget den 23-03-2020

Godkendt, idet der inviteres til fællesmøde med samarbejdspartnerne på området, herunder Go2green, SEF, Svendborg Vand og Affald, m.fl.

Liste Ø var imod, idet man ikke mener, at man kan tage stilling til aktiviteterne så længe der ikke foreligger en CO2 reduktionshandleplan.

 

Søren Kongegaard (A) var fraværende. Som suppleant deltog Niels Chr. Nielsen (A).