Punkt 6 Tvedvej 2 - Status på planlægning

Beslutningstema

Orientering om status på planlægning for nyt boligområde på Tvedvej 2 i Svendborg.

Indstilling

Direktionen indstiller til Teknik- og Erhvervsudvalget, at:

  • Orienteringen tages til efterretning.

 

Sagsfremstilling

Teknik- og Erhvervsudvalget besluttede d. 6. februar 2020, at prioritere planlægningen for Tvedvej 2 med et tillæg til den nuværende kommuneplan 2017-29 og en ny lokalplan. Tvedvej 2 blev prioriteret sammen med to andre projekter – udvikling af Skårup Seminarium og Søfartsskolen i Kogtved.
 

Planlægningen for Tvedvej 2 pågår allerede, idet: 

  • Teknik- og Erhvervsudvalget igangsatte forudgående høring d. 9. maj 2019.
  • Forudgående høring blev gennemført i perioden 29. maj til 10. juli 2019.
  • Borgermøde blev afholdt d. 11. juni 2019 med ca. 70 deltagere.
  • På baggrund af den forudgående høring besluttede Teknik- og Erhvervsudvalget d. 7. november 2019, at igangsætte udarbejdelse af forslag til kommuneplantillæg og forslag til lokalplan ud fra nuværende projektforslag, dog med en reduktion af bebyggelsesprocenten fra ca. 60 til 50 %.       


Efterfølgende har Plan været i dialog med bygherre og bygherres rådgiver, og der er fundet en løsning for at tilrette projektet til Teknik- og Erhvervsudvalgets beslutning om at reducere bebyggelsens omfang.   


Nærmeste nabo til Tvedvej 2 er Svendborg Politistation.


I den forudgående høring har Fyns Politi og Bygningsstyrelsen i et fælles høringssvar bemærket, at politistationen i Svendborg er karakteriseret som en kritisk politibygning, jf. politiets retningslinjer. Det betyder, at politistationen er omfattet af en række krav i forhold til sikkerhed og diskretion. Eksempelvis er det nødvendigt at begrænse indkigsmuligheder til selve politibygningen og politigården, ligesom det er vigtigt, at politiet hurtigt kan rykke ind- og ud fra ejendommen.


Bygherre og politi er i proces med at finde løsninger på indbliksgener. Løsningerne forventes, at ligge udenfor lokalplanens afgrænsning, da den kommende planlægning ikke omfatter politiets grund og bygninger.


Den kommende lokalplan vil derimod give mulighed for skalsikring af politiets ejendom med hegn/mur, hvilket politiet har udtrykt behov for. 


Siden den forudgående høring er forholdet omkring ind- og udkørsel blevet vurderet og afklaret med Fyns Politi og Svendborg kommunes vejmyndighed. Forholdet er umiddelbart ikke til hindring for den kommende planlægning eller bebyggelse. 


Administrationen bemærker, at området er opdelt i en ejerlejlighedskonstruktion, hvoraf Miljø-Bo A/S udgør den ene ejer, mens Bygningsstyrelsen udgør den anden ejer, men lejer ud til Fyns Politi. Lokalplanen kan ikke afgøre forhold omkring økonomi. Det er et anliggende parterne imellem.

Den hvide stiplede linjer viser afgrænsningen for kommuneplantillæg og lokalplan. Afgrænsningen svarer til Miljø-Bos særskilte brugsretsareal.

Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser

Udgifterne i forbindelse med planlægningen af forslag til kommuneplantillæg og forslag til lokalplan finansieres indenfor Plan og Udviklings eksisterende rammer.

Lovgrundlag

Lov om planlægning

Bosætningsstrategi 2020

Beslutning i Teknik- og Erhvervsudvalget den 06-03-2020

Indstillingen godkendt.
 

Afbud: Jens Erik Laulund Skotte (Ø), stedfortræder Jesper Kiel (Ø)

 

Afbud: René Haahr (V), stedfortræder Lars Erik Hornemann (V)