Punkt 7 Godkendelse af ansøgning til puljen til styrkelse af den kommunale alkoholbehandling af dobbeltbelastede borgere

Beslutningstema

Godkendelse af ansøgning til puljen til styrkelse af den kommunale alkoholbehandling af dobbeltbelastede borgere.

Indstilling

Direktionen indstiller,

  • At Social- og Sundhedsudvalget godkender puljeansøgningen.

Sagsfremstilling

Sundheds- og Ældreministeriet har opslået en pulje til styrkelse af den kommunale alkoholbehandling af dobbeltbelastede i form af døgnbehandling. Ved dobbeltbelastning forstås alkoholmisbrug og samtidige symptomer på en psykiatrisk lidelse.
 

Kommunerne kan søge om midler for at kunne tilbyde deres dobbeltbelastede borgere et kvalificeret døgnbehandlingstilbud. Det kan ske ved at købe kapacitet på kvalificerede private behandlingssteder, eller, hvis det vurderes påkrævet, ved at oprette eller udvide et kommunalt døgnbehandlingstilbud.
 

Socialafdelingen har udarbejdet en ansøgning til puljen og vil indgå i et samarbejde med behandlingsstedet Ringgården i Middelfart, som er et af landets mest kvalificerede behandlingstilbud.  
 

Projektperioden er fra 2020-2021, og det vurderes på baggrund af tidligere år, at Svendborg Kommune har ca. 2 borgere årligt i projektets målgruppe.

Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser

Socialafdelingen har søgt 0,677 mio. kr. fra puljen med forbehold for politisk godkendelse. Der er søgt midler til betaling for ophold på Ringgården.

Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den 03-03-2020

Godkendt.