Punkt 2 Bolighandlingsplan for Ældreområdet

Beslutningstema

Videre proces vedr. Bolighandlingsplan på Ældreområdet

Indstilling

Direktionen indstiller at Social- og Sundhedsudvalget:

  • Tager orientering om økonomi i almennyttigt byggeri til efterretning
  • Drøfter ønsker til videre proces
  • Prioriterer hvilke udvidelsesprojekter de ønsker yderligere belyst, forud for en beslutning

Sagsfremstilling

Administrationen har på baggrund af kendte data beregnet, at der i Svendborg Kommune vil være behov for yderligere

  • 10 plejeboliger i 2023
  • 20 plejeboliger i 2024
  • 10 plejeboliger i 2025.

 

Social- og Sundhedsudvalget har tilkendegivet, at de ønsker at fastholde nuværende plejecenterstruktur og at antallet at boliger således skal udvides ved til- og ombygninger.
 

Social- og Sundhedsudvalget har været på rundtur på Kommunens plejecentre 19. og 20.02.20 i forhold til at vurdere potentialer på de forskellige plejecentre.
 

Plejeboliger er typisk bygget som almenyttigt byggeri, hvilket giver særlige forhold vi som kommune skal være opmærksomme på, i forhold til finansiering. Ved mødet vil sekretariatschef Birger R. Kristensen fra Landsbyggefonden holde et oplæg om økonomi ift. almennyttigt byggeri til inspiration og afklaring af muligheder
 

Ved mødet drøftes administrationens anbefalinger på baggrund af den nye viden, og udvalget drøfter hvilke udvidelsesprojekter de ønsker belyst i forhold til at træffe beslutninger i forhold til bolighandlingsplanen.

Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser på nuværende tidspunkt, men i forbindelse med en endelig beslutning vil der både være anlægs- og driftsudgifter.

Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den 03-03-2020

Orienteringen er taget til efterretning.
Administrationen arbejder videre med yderligere belysning med henblik på endelig beslutning.