Punkt 7 Bekæmpelse af invasive plantearter

Bekæmpelse af invasive plantearter på kommunens arealer.

Direktionen indstiller til udvalget:

• at sagen drøftes.

I 1996 vedtog Byrådet i Svendborg et forbud mod brug af kemiske midler til ukrudtsbekæmpelse på arealer, der vedligeholdes af kommunen. Undtaget fra forbuddet er kemisk bekæmpelse af bjørneklo og pileurt.
 

Kemisk bekæmpelse af bjørneklo er undtaget fra aftalen mellem Miljøministeriet og KL om afvikling af brug af plantebeskyttelsesmidler på offentligt ejede arealer.
 

På de bortforpagtede landbrugsarealer findes endnu gamle kontrakter uden forbud mod brug af kemiske plantebeskyttelsesmidler.
 

Der er ikke i lejeaftalerne med kolonihaveforeningerne et forbud mod brug af insekt- og ukrudtsmidler.
 

Invasive plantearter i Svendborg Kommune omfatter primært kæmpebjørneklo, japansk pileurt og kæmpepileurt samt rynket rose.
 

Kæmpebjørneklo.

Kæmpebjørneklo bør bekæmpes, fordi den kan danne store bestande, som bortskygger anden bevoksning og fordi plantens saft under påvirkning af sollys kan give en voldsom eksem.
 

Kæmpebjørneklo spreder sig med frø.
 

Svendborg Kommune har i mange år bekæmpet bjørneklo på kommunens egne arealer. Bekæmpelsen sker kemisk ved sprøjtning 2 gange i henholdsvis forsommer og sensommer. Der anvendes glyphosat (Roundup Bio). Metoden er relativ billig og samtidig effektiv, og der findes ikke længere større forekomster på kommunens arealer.
 

Når bekæmpelsen endnu ikke har udryddet hele bestanden skyldes det, at frø bevarer spireevnen i mange år samt spredning fra privat ejede arealer.
 

Forekomsten af kæmpebjørneklo på kommunens arealer er registreret på digitale kort, og den findes på ca. 65 lokaliteter.
 

Forbruget af sprøjtemiddel var i 2018 på 6,3 liter og i 2019 på 8,2 liter. Stigningen fra 2018 til 2019 skyldes sandsynligvis den fugtige sommer i 2019. Det er et lille forbrug, der svarer til forbruget ved én bekæmpelse af ukrudt på 2-3 ha. landbrugsjord. Udgiften til kemisk bekæmpelse af bjørneklo har i nogle år ligget stabilt på ca. 80.000 kr. årligt.
 

Bekæmpelse af kæmpeklo kan ske mekanisk uden brug af kemiske midler. I praksis vil det ske ved manuel opgravning (rodstikning), men udgiften vil stige til ca. 200.000 kr. årligt og bekæmpelsen vil blive mindre effektiv.
 

Hvis kommunen udarbejder en indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo, kan kommunen give private grundejere et påbud om bekæmpelse og i givet fald lade bekæmpelsen udføre for grundejerens regning. Svendborg Kommune har ikke udarbejdet en indsatsplan for bekæmpelse af bjørneklo.
 

Pileurt

Omfatter både de såkaldte store pileurter - japansk pileurt og kæmpepileurt.
 

Pileurt bør bekæmpes, fordi de hæmmer spiring og vækst af andre arter og fordi det forgrenede og dybtgående rodnet kan gennemvokse drønrør og belægninger og dermed give skader på veje og andre anlæg.
 

Pileurt spreder sig kun vegetativt, men spredningsevnen er stor, da der selv fra meget små plantestykker kan gendannes en ny plante.
 

Udbredelsen i Danmark er nu så stor, at Miljøministeriet vurderer, at det ikke er muligt praktisk og økonomisk at udrydde planten. Indsatsen anbefales derfor til:
 

• Forhindre at planten etablerer sig nye steder
• Stop spredningen fra etablerede bestande
• Bekæmpelse, hvor planten kan gøre skade

Pileurter kan bekæmpes kemisk, men der kræves mange og gentagne behandlinger, fordi plantens rødder går ned til 2 meters dybde. Desuden er udbredelsen så stor, at forbruget af sprøjtemiddel vil blive væsentligt forøget, samt at kemisk bekæmpelse vi blive meget synlig i form af gule og bare pletter f. eks. i vejrabatterne.
 

Kommunen har ikke udnyttet muligheden for kemisk bekæmpelse af pileurt. Der skyldes, at naturmagasiner har omtalt, at de spæde skud af planten er velsmagende og kan anvendes i salater. Roundup Bio er godkendt til ukrudtsbekæmpelse på udyrkede arealer, men ikke må anvendes på offentlige arealer i perioder, hvor der er spiselige bær og frugter på arealet.
 

Ved kemisk bekæmpelse af pileurt kan det derfor blive nødvendigt med skiltning og eventuel hegning.
 

Indsatsen for bekæmpelse af pileurt uden kemiske midler er vanskelig, omkostningskrævende og meget langvarig, mindst 10 år. Metoderne omfatter opgravning, slåning, afdækning med sort plastik og afgræsning.
 

Alle metoder kan være aktuelle på kommunens egne arealer, selvom afgræsning og afdækning ikke er praktisk mulig f. eks. på vejarealer.
 

Forekomsten af pileurt på kommunens arealer er ikke registreret, men det skønnes, at den findes 200-250 steder på kommunale arealer.
 

Forbruget at sprøjtemiddel til kemisk bekæmpelse af pileurt forventes at blive på 30-40 liter årligt. Og udgiften skønnes til ca. 250.000 kr. årligt.
 

Omkostningerne til bekæmpelse af pileurt uden kemiske midler skønnes til ca. 500. 000 kr. årligt, der omfatter udgifter til administration, registrering af forekomster og den praktiske bekæmpelse.
 

Udgiften til mekanisk bekæmpelse af rynket rose vurderes til at kunne holdes indenfor rammen på 500.000 kr. årligt.
 

Det er administrationens vurdering, at der endnu ikke er noget solidt erfaringsgrundlag fra bekæmpelse af pileurt i andre kommuner, fordi bekæmpelsen så at sige er på ”begynderstadiet”.

Danmark Naturfredningsforenings kampagne ”Giftfrie haver”
 

Grundejere kan tilmelde deres ejendom som giftfri, og det betyder, at der ikke må bruges ukrudts- og insektmidler m. m. på grunden.
 

I februar 2020 er der tilmeldt 21.179 private haver og 19 kommuner til kampagnen.
 

Det er muligt for kommunen at tilmelde sig kampagnen med udvalgte arealer, hvor der ikke bruges kemiske bekæmpelsesmidler og samtidig fortage kemisk bekæmpelse af f. eks. invasive arter på andre arealer.
 

De arealer som kan være aktuelle at tilmelde kampagnen er parker, naturområder, skove, idrætsanlæg og grønne områder ved skoler, børneinstitutioner og plejecentre.
 

Kommunen kan også tilmelde sig med et samlet areal for de områder, hvor der ikke bruges kemiske midler. Det er en betydelig administrativ lettelse.

Oversigt over udgifter og forbrug ved bekæmpelse af bjørneklo og pileurt.

*Skønnet tal

De nye udgifter kan ikke afholdes indenfor eksisterende driftsbudgetter på veje og grønne områder.

Miljøministeriet, Naturstyrelsen:  Praktisk vejledning i bekæmpelse af de store pileurter, 2013

Københavns Universitet: Kæmpebjørneklo i Danmark - status for bekæmpelsen, 2017.

Erfaringer fra 2 entreprenører der bekæmper kæmpebjørneklo og pileurt.

Liste Ø foreslog, at kommunen – indenfor det nuværende budget - stoppede med at anvende sprøjtemidler.

For stemte 1 (Ø).

Imod stemte 6 (A, F, C, V og Jens Munk).

Man aftalte herefter, at der fortsat kunne anvendes sprøjtemidler i et omfang, der svarer til det nuværende (6-8 liter).

Liste Ø var imod, idet man ønsker, at kommunen skal være helt fri for sprøjtemidler.

Søren Kongegaard (A) var fraværende. Som suppleant deltog Niels Christian Nielsen (A).