Punkt 5 Forslag til spildevandsplan 2020-2031 (2)

Forslag til ny Spildevandsplan 2020-2031 for Svendborg Kommune.

Direktionen indstiller,

• at forslaget til Svendborg Kommunes Spildevandsplan 2020-2031 oversendes til Økonomiudvalget og Byrådet med henblik på en efterfølgende 8 ugers offentlighedsfase.

Baggrund:

Miljø- og Naturudvalget besluttede på sit møde den 18. juni 2018 følgende overordnede principper for udarbejdelse af ny spildevandsplan: 
 

• Afkobling af regnvand fra fælleskloaksystemet skal som udgangs­punkt ske, når der allige­vel skal ske en kloakfornyelse af forsy­ning­ens eller private led­ninger, fx ved ved­li­ge­holdelse af ledninger eller ved etab­le­ring af klimatiltag.
• Lodsejere, der bor i områder, hvor der er forberedt traditionelt se­pa­ratkloakering, vil blive påbudt at tilkoble tag- og overfladevand til regn­vandsledningen, jf. afkob­lings­strategien.
• Ved uoverensstemmelse mellem faktiske forhold og registreringen i spildevands­planen, orienteres grundejere herom, når spilde­vands­planen ændres til de retmæssige og faktiske forhold.
• At hvis der opstår fare for miljøtilstanden i et vandopland med høj økologisk tilstand eller en i kommuneplanen udpeget badestrand, vil der blive stillet krav om kloakering.
• At ejendomme i fremtidige nye kloakoplande, hvor det er muligt at etablere en privat stik­led­ning på under 150 m, skal husspilde­vands­­kloakeres.
• At ejendomme i fremtidige nye kloakoplande, hvor det er muligt at etablere en privat stik­led­ning på mellem 150 m og 300 m vil blive tilbudt en til­slut­ning til hus­spilde­vands­kloak, som alternativ til selv at lave egen for­bed­ret spilde­vands­rense­løs­ning.
• At ejendomme i fremtidige nye kloakoplande, hvor husstanden ligger over 300 m fra matrikelskel, skal have påbud om at lave egen forbedret spildevandsrensning
• At fælleshuse i kolonihaveforeninger planlægges at blive spilde­vands­­­kloakeret, og foreningen skal oprette faciliteter til bort­skaf­felse af kemi­toiletter.

Disse principper er indarbejdet og præciseret i Spildevandsplan 2020-2031.

 

Spildevandsplanen er udarbejdet som en rammesættende plan, idet vejledningen til udarbejdelse af en spildevandsplan er ændret siden sidste spildevandsplan, jf. i spildevandsvejledningen.
 

”Spildevandsbekendtgørelsen udstikker retningslinjer for, hvordan kommunerne skal udarbejde deres spildevandsplaner.
 

Spildevandsbekendtgørelsen er, siden opdateringen af vandsektor­loven den 29. april 2015, blevet ændret for at opnå en skarpere præcisering af ansvarsfordelingen mellem kommunalbestyrelserne og spildevandsforsyningsselskaberne.
 

For at sikre den tilsigtede adskillelse mellem kommunalbestyrelsernes planlægningsopgave og selskabernes driftsrolle omfatter spildevandsplanerne ikke længere spørgsmål af driftsmæssig karakter, investeringsplaner eller oplysninger om f.eks. kloakkernes tilstand mv., herunder renoverings- og tidsfølgeplan.
 

I stedet bør spildevandsplanen kun omfatte planer for forsyning af områder i kommunen, herunder kommunale retningslinjer for myndighedsudøvelse. Spildevandsforsyningsselskaberne bestemmer således inden for rammerne af spildevands­planen, hvordan den nærmere opfyldes.”

Forslaget til Spildevandsplanen er udarbejdet digitalt, og kort vises i Kortinfo. Forslaget er udarbejdet af Natur og Miljø i tæt samarbejde med Vand og Affald samt berørte fagområder i kommunen.
 

Forslaget til Spildevandsplanen skal godkendes af Byrådet og efterfølgende fremlægges i offentlig høring i 8 uger. Efter opsamling af eventuelle indsigelser vil spildevandsplanen blive fremlagt til endelig politisk vedtagelse. Hvis der bliver behov for væsentlige ændringer af planen, skal den igennem en ny offentlig høringsperiode.
 

Spildevandsplanen er bindende for kommunen og dermed for administrationen af sager, f.eks. i form af tilladelser, jfr. Miljøbeskyttelseslovens §28 om tilladelser til egne renseløsninger og løsning af overfladevand, samt §30 i form af påbud om tilslutning til forsyningsselskabets kloaknet.
 

Der er i kortinfo under ”Tekniske anlæg og forsyning” oprettet en mappe ”Forslag Spildevandsplan 2020-2031” med kortmaterialet til forslaget til spildevandsplan 2020-2031.

 

Generelt om den nye spildevandsplan:

Spildevandsplanen er opdelt i 6 afsnit, hvoraf der er er 3 hovedtemaer 

• Afløbssystem; her beskrives, hvad en grundejer skal være opmærksom på. når husstanden er koblet på Vand og Affalds afløbssystem. Rammerne beskrives for at Vand og Affald kan sikre værdien af afløbssystemet. Nye kloakprojekter beskrives, f.eks de tilbageværende indsatser overfor regnvandsbetingede udløb, som er udpeget i Vandplan 1 og Vandom­rå­de­planen.
• Det åbne land; her beskrives, hvad en grundejer skal være opmærksom på, når hus­stand­en er omfattet af krav om forbedret spildevandsrensning. Her beskrives de ordninger, der er for ejendomme i det åbne land, både dem med krav og dem uden krav om forbedret spilde­vandsrensning.
• Tilpasning til mere vand; her er oplysning om metoderne til afkobling af overfladevand i Svendborg og hvad en grundejer kan gøre for at sikre sig mod de fremtidige øgede regn­mængder. Målsætninger for kommunens vejvand og planer for løsning af vejvand og pri­vates overfladevand er ligeledes beskrevet.

I maj 2016 blev ”Masterplan for Regn- og spildevand i Svendborg Kommune” vedtaget til at være en retningsgivende plan, hvor visionen er at afkoble overfladevand fra spildevands­systemet.
 

Visionerne i masterplanen er indarbejdet i Spildevandplan 2020-2031.
 

Nye projekter, hvor ejendomme kan blive pålagt et krav om afkobling af overfladevand fra spilde­vandssystemet, vil fremgå af fremtidige tillæg til spildevandplanen.

Nye krav og videreførelse af hidtidige krav:

Ejendomme i det åbne land med krav om forbedret spildevandsrensning:

Spilde­vands­plan 2013-2024 blev udarbejdet på baggrund af forslaget til Vandplan 1, som efterfølgende blev revideret. Dette betyder, at der fortsat er 10 ejendomme, hvortil der skal stilles krav om forbedret spildevandsrensning i Spildevandsplan 2020-2031. Disse ejendomme kan ikke tilbydes kloakering.
 

Der er tillige en række ejendomme, hvor sagsbehandlingen med påbud om forbedret spildevands­rensning endnu ikke er igangsat. Dette bunder i de undersøgelser Svendborg Kommune har fået udført og den dialog, der efterfølgende har været med Miljøstyrelsen om vandløbene var belastet pga. spildevand. Disse ejendomme vil blive sagsbehandlet i denne plan.
 

Ejendomme i det åbne land uden krav om forbedret spildevandsrensning:

Eksisterende boliger og virksomheders udledning af spildevand må ikke forringe tilstanden i vandløbene.
 

Hvis der opstår behov for at sikre miljø­til­stand­en i et vandopland eller en i kommuneplanen udpeget badestrand, vil der blive stillet krav om forbedret spildevandsrensning i et tillæg til spildevandsplanen.


Metodevalg til afkobling af overfladevand fra spildevandssystemet:

Udvalget for Miljø og Natur behandlede 18. juni 2018 følgende metoder til afkobling af overfladevand fra spildevandssystemet.
 

Løsninger skal vælges ud fra, hvad der er det mest hensigtsmæssige for et givent område under hensyntagen til det lokale oplands beskaffenhed og topografi, som giver den bedste samfundsværdi, blandt følgende metoder:
 

1. Overfladeløsninger som eksempelvis pilotprojektet i Kogtved og Tankefuld.
2. Kombinerede løsninger – med både rør og overfladeløsninger.
3. Rørløsninger – f.eks. med to afløbsledninger ind til hver ejendom.

Separatkloakering:
Der er nogle fælleskloakerede områder, som allerede er forberedt til traditionel separatkloakering i forbindelse med en nødvendig fornyelse af kloakledningerne.
 

Alle ejendomme i disse områder vil blive påbudt at afkoble overfladevandet fra spildevandskloakken enten ved at koble til regnvandsledningen eller at lave en privat løsning på egen grund til at håndtere overfladevandet, også kaldet LAR – Lokal Anvendelse af Regnvand.
 

Dette punkt blev behandlet på mødet for Miljø- og Naturudvalget den 18. juni 2018.
 

Som noget helt nyt, vil grundejere i nye områder, hvor afløbssystemet har behov for renovering/for­ny­else, blive tilbudt, at de enten indgår en frivillig aftale om at udtræde af kloakforsyningen for overfladevand og laver et privat LAR-anlæg eller at de tilslutter overfladevandet til en løsning Vand og Affald etablerer. Løsningen afhænger af mulighederne i området.
 

LAR – Lokal Anvendelse af Regnvand:

Med denne spildevandsplan stilles der krav om, at LAR-anlæg skal dimensioneres for en statistisk 10-års gennemsnitsregnhændelse.
 

Dette gøres med henblik på, at klimaforandringer fremadrettet forårsager, at en 10-års regnhændelse i dag, om 100 år kun vil svare til en 5-års regnhændelse (statistisk gennemsnit).

Fordelene er:

• Borgeren vil opleve at have samme høje serviceniveau, som da de var på fælleskloak.
• Flere forsikringsselskaber har et minimumskrav på en 10-års hændelse.
• Borgeren har sikret sig, så der er stor sandsynlighed for, at der ikke bliver behov for at koble til Vand og Affalds systemer igen.

Ejendomme, der etablerer LAR-anlæg, og dermed delvist udtræder af spildevandsforsyningen for overfladevand, har ikke ret til at genindtræde i spildevandsforsyningen. Ejendommene har kun mu­lighed for genindtræden, såfremt Kommunalbestyrelsen vedtager dette via tillæg til spilde­vands­plan­en.

Svar på spørgsmål om LAR under 1. behandling:

Alle lodsejere kan lave LAR-anlæg, såfremt de har fået relevant godkendelse hos Svendborg Kom­mune til nedsivning eller udledning m.v.
 

Jf. Betalingsloven er det forsyningen, Vand og Affald (bestyrelsen), der beslutter, om, hvor, og hvornår man ønsker delvis tilbagebetaling af tilslutningsbidraget for at fremme LAR. Disse midler er takstfinansieret.
 

I spildevandsplanen er der i afsnittet ”kloakeringsmetoder” under hovedemnet ”afløbssystem” beskrevet mere tydeligt, hvilke muligheder der er, når en ejendom er kloakeret med enten, fælles­kloak, separatkloak eller spildevandskloak. Der er ligeledes forklaret, hvad det betyder, når en ejen­dom har egen løsning, er planlagt til separatkloak eller den nye kategori planlagt afkobling af regnvand.
 

I bilaget ”LAR versus Kloakering” har vi opstillet fordele og ulemper for hhv. at lave LAR og forblive i kloakfællesskabet.

Serviceniveau for vand på terræn:
Svendborg by er blevet analyseret jævnfør Skrift 31, som er et skrift fra Spildevandskomitéen, der anbefaler metoder til fastlæggelse af serviceniveau for vand på terræn. Denne analyse kommer frem til en anbefaling om et serviceniveau for vand på terræn på 20 cm op ad soklen på bygninger.

Der bliver med denne spildevandsplan derfor indført et serviceniveau for vand på terræn. Dette serviceniveau betyder, at lodsejere skal sikre deres ejendomme til at kunne tåle vand på terræn på op til 20 cm op ad bygningers sokler.

Der skal i den kommende revision af Kommuneplanen planlægges for forebyggelse af oversvømmelse og erosion. Herunder for de områder, hvor der i analysen forekommer hyppige oversvømmelser med regnhændelser over det kritiske niveau på 20 cm.

Det forudsættes, at afløbssystemet er klimatilpasset inden serviceniveauet kan overholdes.

Der er valgt den kritiske højde 20 cm på terræn ved bygningers sokkel, da der ofte er et areal mellem kloak og hus, som skal ”fyldes” før der sker bygningsskader. Denne kritiske vandstand er også brugt i Kommuneplanens afsnit for klimatilpasning.

Regnbetingede Udløb

Der mangler fortsat indsatser for 8 Regnbetingede udløb (RBU) i forhold til de 24, der er udpeget i Vandplan 1.
 

4 RBU overholder allerede Vandplanens krav til at opnå god økologisk tilstand, i de vandløb de leder ud til. De mangler en udledningstilladelse til de eksisterende forhold, for at Miljøstyrelsen kan godkende dem.
 

De sidste 4 RBU kræver en større indsats. De indsatser er der med denne spildevandsplan sat rammer, for hvorledes Vand og Affald skal planlægge projekterne. De enkelte tiltag vil blive indsat i spildevandsplanen med tillæg, når projekteringen er færdig.

Denne fremgangsmåde betyder, at det kun er de relevante borgere og lodsejere i et opland til en RBU, der bliver berørt. På denne måde vil et eventuelt borgermøde kunne temati­se­res til at kunne give borgerne specifikke svar, for hvad der gælder for lige netop deres område og ejendom.

Svar på spørgsmål om RBU under 1. behandling:

Vand og Affald får løbende data ind om overløb fra RBU. Disse data skal fremadrettet vises i det programmet Power BI. Det gør data mere forståelig.

Den normale RBU har en måler, der viser, hvornår et overløb starter og hvornår det slutter, og ud fra parametrene for det enkelte overløbsbygværk, kan der estimeres et volumen.
 

De mere avancerede RBU har udover tidsmåling også en højdemåler, som giver et estimat af størrelsen på overløbet og ud fra parametrene for det enkelte overløbsbygværk, kan der estimeres et volumen.

Disse data indberettes en gang årligt til Miljøstyrelsens database for punktudledninger, PULS.


I Svendborg Kommune har vi live-overvågning af 7 overløb til badevandsappen. – og hvorfor gør vi så ikke det ved alle RBU?

Alle forsyninger i Danmark skal leve op til indrapporteringskrav, som sættes af Miljøstyrelsen gennem Miljøbeskyttelsesloven. For ikke at belaste forsyningerne unødigt med administrative såvel som investeringsmæssige krav til online-måling har Miljøstyrelsen valgt at acceptere, at krav til nødoverløb rapporteres én gang årligt baseret på simple målinger samt ingeniørgodkendte beregninger via PULS.
 

Der er således fra statens side ikke sat krav om flowmålere i alle RBU overløb. Der er sat krav om målinger, der via beregninger kan godtgøre, at der kan indrapporteres et antal overløb, beregnede mængder samt beregnede stofkoncentrationer vha. anerkendte beregningsmetoder i PULS.

Hvis Svendborg Kommune ønsker at stille yderligere krav til realtidsmonitering, flowmåling osv. i nødoverløb, er det en forhandling, som kommunen som ejer af Vand og Affald skal tage med bestyrelsen af Vand og Affald. Prisen for en sådan udbygning af målerprogrammet for Vand og Affald vil kunne påvirke taksterne eller blive en prioritering, som skal opvejes mellem mange andre prioriteringer, f.eks. afkoblingsstrategien m.v.

Vand og Affald har fremsendt et notat ” Status for regnbetingede overløb fra fælleskloakker primo 2020” som er vedlagt som bilag.
 

Der kom under 1. behandling tillige spørgsmål som ikke direkte er relateret til spildevandsplanen. Disse spørgsmål er besvaret i bilaget ”Besvarelse af spørgsmål under 1. behandling”.

Ekspropriation:
Med spildevandsplanens vedtagelse erklærer Byrådet sig villig til at gennemføre nødvendige ekspropriationer. Frivillige aftaler, der indgås mellem Vand og Affald og private lodsejere sker på ekspropriationslignende vilkår. I forslag til Spildevandsplanen er der et kortbilag, der viser, hvor ekspropriation evt. kan komme på tale, (se afsnittet Ekspropriationer – Brug af private ejendomme i afsnittet ”Afløbssystem”).

Med vedtagelse af Spildevandsplanen vil Vand og Affald have række anlægsinvesteringer over de næste 4 år.

Gennemførelsen af anlæg under spildevandsplanen sker gennem Vand og Affald og ved privat finansiering.
 

Handleplaner for vejområdet sker via anlægs- og driftsbudgettet for vejområdet.

Det forventes, at det kommunale budget til vejafvandingsbidrag kan holdes inden for den nuværende flerårige ramme.

Gennemførelsen af spildevandsplanens myndighedsopgaver indgår i administrationens ressourceforbrug.

Miljøbeskyttelseslovens § 32.

Spildevandsbekendtgørelsen, nr. 1317 af 04.12.2019

Bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter, nr. 1512 af 15.12.2017

Bekendtgørelse af lov om kolonihaver, nr. 790 af 21.06.2007

Bekendtgørelse om miljøregulering af visse aktiviteter, nr. 844 af 23.06.2017

Indstilles.

Søren Kongegaard (A) var fraværende. Som suppleant deltog Niels Christian Nielsen (A).