Punkt 6 Redegørelse om ikke-vestlige indvandrere på offentlig forsørgelse

Beslutningstema

Orientering om redegørelse

Indstilling

Direktionen indstiller,

  • at orienteringen tages til efterretning

Sagsfremstilling

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget besluttede på møde den 3. februar, at de ønskede en belysning af den historiske udvikling i integrationsindsatsen.
 

På den baggrund har administrationen set nærmere på udviklingen i andelen af indvandrere fra ikke-vestlige indvandrere der er offentligt forsørgede. En analyse fra DA i november 2019 beskrev et økonomiske potentiale på 28 mio. kr. hvis Svendborg Kommunes andel lå på landsgennemsnittet.
 

Administrationen har set nærmere på tallene bag denne analyse, og den udvikling, der har været på området i første del af det vedlagte notat. Analysen bygger på alle indvandrere uanset tidspunkt for deres flytning til Svendborg. I anden del af notatet er der set nærmere på de borgere, Svendborg kommune har overtaget integrationsansvaret for siden 2015.
 

Svendborg Kommune har en større andel af ikke-vestlige indvandrere på offentlig forsørgelse end landsgennemsnittet, men andelen har været faldende siden 2016.
 

Forskellen til landsgennemsnittet ses primært på de midlertidige ydelser; kontanthjælp og integrationsydelse samt på permanent offentlig forsørgelse; førtidspension.
 

Fra 2018 til 2019 er andelen af borgere på de midlertidige ydelser nedbragt, men der er fortsat 40 procent af målgruppen, der modtager førtidspension. Det er ikke muligt at nedbringe denne andel ved en beskæftigelsesrettet indsats, fokus skal være forebyggende i forhold til at begrænse antallet af borgere, der har behov for en førtidspension.
 

Når man ser på gruppen af borgere, der er ankommet fra 2015 og frem, hvor Svendborg Kommune har haft integrationsansvaret og iværksat en beskæftigelsesrettet indsats med fokus på selvforsørgelse viser tallene, at antallet af borgere der ikke modtager ydelse fra jobcentret efter 5 år udgør 80 procent.

Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser

Ingen

Beslutning i Beskæftigelses- og Integrationsudvalget den 02-03-2020

Orienteringen blev taget til efterretning.

Der var afbud fra Per Nykjær Jensen (V). Som suppleant deltog Mette Kristensen (V).