Punkt 3 Bålplads på Skarø

Beslutningstema

På Ø-udvalgets møde den 21. oktober 2019 opfordrede Ø-udvalget til at CETS orienterede husejere om hvilke regler der er. Det kan ske ved skiltning eller ved at sende brev til borgerne.

Indstilling

Orientering.

Sagsfremstilling

Der er efterfølgende fremsendt notat fra Preben Sørensen og billede fra Kristian Loftlund.

CETS har meddelt:

at kommunen som grundejer ikke kan tillade, at kommunens areal (matr. nr. 22-p) ved kysten på  Skarø bruges til henkastning af nogen form for affald.

De kan tillade, at der hvert år fra den 1. juni henlægges rent træ til afbrænding Skt. Hans Aften. Bålpladsen må ikke omfatte et areal på mere end 50 m² og den skal placeres udenfor arealet med beskyttet natur, der er vist med blå skravering på kortet.

De opsætter gerne skilt med regler for brug af arealet og regner med, at der efter Skt. Hans 2020 er ryddet fuldstændig op.

Beslutning i Ø-udvalget den 17-02-2020

CETS sætter skilt op. Ø-repræsentanten anbefaler at der skrives til Skarøs beboer.

Svendborg Vand og affald tilbyder at sætte container op et par gange om året til haveaffald, efter aftale. Det anbefales at man husker at anvende den fælles flisehugger man har sammen med Drejø idet det vil minimere haveaffaldet.