Punkt 18 Udkast til Parkeringsstrategi for Svendborg bymidte og havn

Beslutningstema

Godkendelse af udkast til Parkeringsstrategi for Svendborg bymidte og havn, samt godkendelse af proces for offentlig høring af parkeringsstrategien.

Indstilling

Direktionen indstiller til Teknik- og Erhvervsudvalget,

  • At høringsmaterialet (bilag 1) om udkast til Parkeringsstrategi for Svendborg bymidte og havn godkendes og udsendes i 4 ugers offentlig høring.
  • At den videre proces frem mod Byrådets endelig godkendelse af  Parkeringsstrategi for Svendborg bymidte og havn ultimo april godkendes.

Sagsfremstilling

I februar 2019 bestilte Byrådet udarbejdelsen af en ny parkeringsstrategi for Svendborg, som tager højde for de fremtidige udviklingsprojekter og parkeringsproblematikker. På baggrund af dette har administrationen, med hjælp fra rådgiver, udarbejdet et udkast til ny parkeringsstrategi. Der er afholdt temamøde med deltagelse af udvalgte interessenter d. 21. januar 2020, hvor der er indkommet forslag til ændringer i det første udkast til en parkeringsstrategi. Disse emner er indarbejdet i det seneste udkast til parkeringsstrategi.
 

Udkast til Parkeringsstrategi for Svendborg bymidte og havn.

Udkast til parkeringsstrategi for Svendborg havn og bymidte ses i bilag 1 og bilag 2.
 

Udkast indeholder

-          Kortlægning af eksisterende parkeringsforhold

-          Byudviklingens påvirkning af parkeringsudbud

-          Tilpasning af zoner, takster, licenser og parkeringsfond

-          Bedre udnyttelse af eksisterende parkeringskapacitet

-          Placering for et eventuelt fremtidigt P-hus

-          Etapeplan for indsatser


I forbindelse med temamødet er der udarbejdet et dokument med alle input, der fremkom på mødet. Disse input vil indgå i det videre arbejde frem mod godkendelse af parkeringsstrategien samt i de efterfølgende udviklingsprojekter som bidrag til løsningsforslag på konstaterede parkeringsproblematikker. Input fremgår af bilag 3.

 

Procesplan for færdiggørelse af Parkeringsstrategi:

 

Foreløbig etapeplan for indsatser.

 

Proces for offentlig høring af Parkeringsstrategi for Svendborg bymidte og havn.

Efter Teknik- og Erhvervsudvalget den 6. februar 2020 har godkendt det tilrettede udkast til parkeringsstrategi sendes den i offentlig høring i 4 uger. Det videre forløb følger procesplanen.

 

-          Den 12. februar 2020 sættes parkeringsstrategi for Svendborg bymidte og havn i offentlig høring. Høringen annonceres på Svendborg Kommunes hjemmeside og i Ugeavisen på Facebook og LinkedIn.

-          Den 12. marts 2020 afsluttes høringen, og alle indkomne høringssvar samt input fra temamødet samles i en hvidbog sammen med administrationens bemærkninger og forslag til videre proces.

-          Hvidbog samt endelig parkeringsstrategi behandles på Teknik- og Erhvervsudvalget den 2. april 2020.

Beslutning i Teknik- og Erhvervsudvalget den 06-02-2020

Godkendt.