Punkt 17 Frigivelse af midler tiil det innovative energispareprojekt (ISP) 2020

Beslutningstema

Frigivelse af ISP midler 2020

Indstilling

Direktionen indstiller til Teknik- og Erhvervsudvalget,

  • at investeringsplanen for 2020 godkendes
  • at rådighedsbeløbet i 2020 på 5.685.865 kr. frigives

Sagsfremstilling

Det innovative energispareprojekt (ISP) har kørt siden 2013 med en bevilling på 72,1 mio. kr. til investeringer i energibesparende foranstaltninger, på den kommunale ejendomsmasse.
 

Projektet skal generere en årlig besparelse på 4,2 mio. kr., når hele puljen er investeret, da midlerne er lånefinansieret.
 

Til dato er der investeret 63 mio. kr. med en årlig besparelse er på ca. 3,9 mio. kr.
 

Det kan herudover oplyses, at ISP bidrager med en CO2 besparelse på 1947 tons CO2 pr. år Se bilag 1.
 

De resterende investeringer i ISP forventes at give en CO2 besparelse på op imod 400 tons, afhængig af investeringsprofil, således vil ISP bidrage med en årlig CO2 besparelse på ca. 2400 tons CO2 pr. år, når projektet er gennemført.

 

Status på det innovative energispareprojekt

Teknik- og Erhvervsudvalget har tidligere besluttet at undersøge muligheden for at overdrage kommunale varmepumper og solcelleanlæg til Svendborg VE A/S.
 

Det er forventningen, at Svendborg VE A/S, under Svendborg Forsyning, kan bidrage med mere effektiv drift af varmepumper og solcelleanlæg og være omdrejningspunkt for at nå de skærpede klimamål.
 

Indtil ovenstående er undersøgt, og der er indgået en aftale, videreføres investeringerne i ISP projektet til og med 2021, således, at der opnås synergi mellem ISP og VE A/S.
 

Administrationen anbefaler, at man godkender investeringsplan 2020.

 

I 2020 vil man derfor fokusere på at investere i:

  • Varmepumper
  • LED-belysning
  • Ventilationsmotorer
  • Facadeprojekter
  • Afkølings/indreguleringsprojekt

 

En samlet investeringsoversigt for 2020 kan ses i vedlagte bilag 2 – Projekter ISP 2020.
 

Gaskedler på Tved skole, Ungdomsskolen, Ungernes hus, og Pyramiden står for udskiftning, der er udarbejdet et overslag samlet på de 4 adresser til ca. 4 mio kr, med besparelse på ca. 40.000 kr. Besparelsen vil vokse i takt med faldende elafgifter (25 øre, PSO + elafgift) / overgang til drift i VE A/S(60 øre). Investeringen vil kunne indpasses i forhold til ISP’s samlede besparelse på 4,2 mio. kr. fra 2022.

Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser

Der er i budget 2020 afsat et rådighedsbeløbet på 5.685.865 kr. til ISP.

 

Jf. indstillingen er det derfor muligt at frigive rådighedsbeløbet i 2020, på 5.685.865 kr., til realisering de i bilag 2 beskrevne projekter i 2020.

 

Herudover forventes overført ca. 0,5 mio. kr. fra regnskab 2019.

Lovgrundlag

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Beslutning i Teknik- og Erhvervsudvalget den 06-02-2020

Godkendt.