Punkt 15 Frigivelse af midler 2020 til realisering af Forårs-SFO

Beslutningstema

Frigivelse af rådighedsbeløb i 2020 til realisering af ForårsSFO i Svendborg Kommune

Indstilling

Direktionen indstiller til Teknik- og Erhvervsudvalget, at rådighedsbeløbet i 2020 på 0,8 mio.  kr. frigives, til realisering af ForårsSFO.

Sagsfremstilling

Børne- og Ungeudvalget besluttede 3. april 2019, at der skulle etableres forårsSFO på alle kommunale skoler i Svendborg Kommune pr. 1. april 2020.

 

For at kunne realisere dette blev der givet en anlægsbevilling på 1,42 mio. kr. til bygningsmæssige ændringer på ISSØ skolen afdeling Kirkeby, Stokkebække Skolen afdeling Gudbjerg samt indkøb af nyt inventar, til de steder hvor der skal oprettes forårsSFO.

 

Projektet skrider planmæssigt fremad, hvorfor man søger om at få de resterende midler frigivet i 2020.

Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser

Byrådet godkendte den 30. april 2019 en samlet anlægsbevilling på 1,42 mio. kr. til realisering af ForårsSFO i Svendborg Kommune.

 

Anlægsbevillingen blev fordelt med et rådighedsbeløb i 2019 på 0,6 mio. kr og 0,8 mio. kr. i 2020.

 

Der er i budget 2020 indarbejdet et rådighedsbeløb på 0,8 mio. kr., hvorfor det er mulig jf. indstillingen at frigive disse midler.

Lovgrundlag

Kasse- og Regnskabsregulativet

Beslutning i Teknik- og Erhvervsudvalget den 06-02-2020

Godkendt.