Punkt 10 Socialdemokratiets byrådsgruppe

Beslutningstema

Socialdemokratiets byrådsgruppe.

Sagsfremstilling

Socialdemokratiets byrådsgruppe ønsker følgende behandlet på Miljø- og Naturudvalgets møde den 14. januar 2020:

 

” Socialdemokratiet ønsker, at Svendborg Kommune tilmeldes Giftfri Have.
 

Giftfri Have er et initiativ taget af Danmarks Naturfredningsforening og Landsforeningen Praktisk Økologi for at beskytte grundvandet og samtidig fremme vild natur og biodiversitet i landets haver. 
 

Siden 1996 har Svendborg Kommune haft et forbud mod at anvende kemisk ukrudtsmidler på kommunens grønne arealer, og således har kommunen allerede nu en praksis, hvor man i videst mulig omfang ikke anvender sprøjtegift. 

 

Når Svendborg Kommune tilmelder sig Giftfri Haver giver det et øget fokus på kommunen som giftfri og på, at det er et fælles ansvar at værne om vores natur og miljø. Når kommunen på den måde går forrest, er det også forhåbningen, at flere borgere bliver motiveret for at tilmelde sig ordningen”.

Beslutning i Miljø- og Naturudvalget den 14-01-2020

Udsat.

 

Søren Kongegaard (A) var fraværende. Som suppleant deltog Torben Frost (A).

 

Beslutning i Miljø- og Naturudvalget den 04-02-2020

Svendborg Kommune tilmelder sig Giftfri Have med de arealer, som i dag er giftfri. Der udarbejdes en oversigt over de omfattede arealer.

 

Administrationen belyser mulighederne for at udfase brugen af pesticider på kommunens arealer til bekæmpelse af invasive arter så som Kæmpe Bjørneklo.

 

Administrationen udarbejder en oversigt over de arealer, som ikke er giftfri og plan for, hvordan de sidste af kommunens udlejede og bortforpagtede arealer kan overgå til giftfri drift