Punkt 7 Status for klima- og energiaktiviteter i 2019

Beslutningstema

Orientering om status på klima- og energiaktiviteter i 2019. Aktiviteterne vedrører alene bevillinger i forbindelse med klima- og energikoordinatorens ansvarsområde. De vedrører ikke aktiviteter i ISP (det innovative energispareprojekt) under CETS eller partnerskabskontrakt med GO2Green.

Indstilling

Direktionen indstiller til udvalgets afgørelse, at

  • orientering om status for aktiviteter under klima- og energikoordinatoren i 2019 tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Målsætninger og forpligtende aftaler

De overordnede mål i Svendborg Kommunes klima- og energipolitik er, at kommunen som geografisk enhed skal være 100 % forsynet med vedvarende energi (VE) i 2040 (delmål = 50 % i 2025), og at kommunen som institution skal være 100 % forsynet med vedvarende energi i 2030 (delmål = 75 % i 2025).

 

Via aftaler med Danmarks Naturfredningsforening om Klimakommune og Klimakommune Plus+ er vi forpligtet til at reducere kommunens egen CO2-udledning med mindst 2 % per år til og med 2025 samt øge arealet med skov med 2-3 ha per år og fortsat fremskynde private energirenoveringer.

 

VE-andel

For hele kommunen på geografisk niveau bestod elforbruget i 2017 af 32 % vedvarende energi, varmeforbruget af 24 % og brændstofforbruget til transport af 5 %. Samlet set en vedvarende energi-andel på 20 %.

 

CO2-udledning

Af den seneste opgørelse fra 2018 over CO2-udledningen for kommunen som virksomhed fremgår det, at den samlede CO2-udledning fra kommunens bygningsdrift og transport i 2018 er 5.922 tons. Deri er indregnet en CO2-reduktion på 84 tons som følge af skovrejsning. Udledningen svarer til en stigning på 9 % i forhold til 2017. Målet om at reducere udledningen med 2 % årligt er derfor ikke opfyldt.

Elforbruget var ellers reduceret med 3 % og varmeforbruget uændret og transporten steg med 6 %. Når CO2-udledningen alligevel var stigende skyldes det, at den emissionsfaktor for el, som Energinet offentliggør årligt, svinger meget afhængig af andelen af vind i elproduktionen. Emissionsfaktoren har på nuværende tidspunkt større udsving end energiforbruget og overruler dermed forbrugets betydning. Det vil gradvist mindskes efterhånden som andelen af vedvarende energi øges i elproduktionen.

Kommunens andel af CO2-udledningen som virksomhed er 1-2 % af den geografiske kommunes. Energistyrelsen har dog endnu ikke offentliggjort tal for 2016, 2017 og 2018. Administrationen deltager i en arbejdsgruppe for udvikling af Energistyrelsens beregningsværktøj.

 

Skovrejsning og private energirenoveringer

I 2018 har Svendborg Kommune fået 5 ha ny fredskov, hvilket svarer til en CO2-reduktion på 50 tons årligt.

I regi af projektet Energirenoveringshjulet er der energitjekket 31 huse og energirenoveret 17 huse. De har i alt bidraget med en energibesparelse på 139.000 kWh, hvilket svarer til en CO2-besparelse på i alt 36 tons.

 

Status på aktiviteter og forbrug i 2019

I budget for 2019 var der afsat 413.100 kr. til aktiviteter under klima- og energikoordinatoren. Herudover blev der overført 348.898 kr. fra regnskab 2018. Der blev på Miljø- og Naturudvalgets møde den 5. marts 2019 vedtaget aktiviteter indenfor grønne arbejdspladser, transport, undervisning, bæredygtighedsstrategi, borgerinddragelse og landbrug.

Derudover har der været arbejdet med:

  • Revision af klima- og energipolitikken.
  • Skovrejsning
  • CO2-opgørelse for 2018 på virksomhedsniveau.

 

Følgende tabel opsummerer budgetaktiviteterne i 2019:

Aktivitet

Indhold

Effekt

Grønne arbejdspladser

Tilskud til energitjek i private boliger, til energirenoveringer i klubhuse, energivejledninger i Sundhøj Energihus.

Reduktion i energiforbrug og CO2-udledning.

Transport

Opsætning af ladestander til elcykler, udlån af elcykler.

Reduktion i brændstofforbrug og CO2-udledning.

Undervisning

Grøn Fredag, Grønt Flag skoler.

Mulig reduktion i energiforbrug og CO2-udledning, hvis eleverne ændrer adfærd

Bæredygtighedsstrategi

Borgermøde, konsulent bidrag samt grafisk opsætning af Bæredygtighedsstrategi og Klima- og Energipolitik,

Mulig reduktion i energiforbrug og CO2-udledning, hvis borgere og ansatte ændrer indkøb og adfærd.

PR, borgerinddragelse

Boligmesse og Klimauge

Mulig reduktion i energiforbrug og CO2-udledning, hvis borgere ændrer forbrug og adfærd.

Landbrug

Telefonisk energirådgivning og –rapport til 34 landmænd.

Mulig reduktion i energiforbrug og CO2-udledning, hvis landmænd gennemfører anbefalede tiltag

Grøn ordning

Revision af 2 projekter under Grøn Ordning.

Mulig større accept af vindmøller.

Skovrejsning

Plantning og rådgivning

Opsamling af CO2 fra atmosfæren

 

Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser

Følgende tabel opsummerer forbrug i relation til budget.

Aktivitet

Budget (kr.)

Forbrug (kr.)

Difference

Energirenoveringshjulet

75.000

51.000

24.000

Grønne arbejdspladser

120.000

149.668

-29.668

Transport

55.000

42.567

12.433

Undervisning

28.100

28.480

-380

Bæredygtighedsstrategi

35.000

88.258

-53.258

PR, borgerinddragelse

20.000

12.466

7.534

Landbrug

70.000

70.200

-200

Grøn ordning

10.000

69.162*

-59.162

Skovrejsning

0

88.911

-88.911

Overført fra 2018

348.898

0

348.898

I alt

761.998

600.712

161.286

Forklaring: + = mindreudgift og - = en merudgift

*Omkostningerne til Grøn Ordning refunderes i 2020, når projektet afregnes til Energistyrelsen.

 

Der er et forventet mindreforbrug på 161.286 kr., der foreslås overført til 2020.

Lovgrundlag

 

 

Beslutning i Miljø- og Naturudvalget den 04-02-2020

Taget til efterretning.