Punkt 4 Orientering om regnvandsbetingede udløb i Svendborg Kommune

Beslutningstema

Orientering om regnvandsbetingede udløb i Svendborg Kommune.

Indstilling

Direktionen indstiller

  • at orienteringen tages til efterretning.

Sagsfremstilling

I Svendborg Kommune er der 20.867 ejendomme på kloak og der er i alt 1023 km kloakledning, der tilhøre Vand og Affald.
 

Ved større regnhændelser kan det ske, at der kommer så meget vand i kloakledninger, at ledningssystemet mangler kapacitet. Der sker derfor i disse situationer overløb fra kloaknettet til recipienter fra afløbssystemerne.
 

Der er 285 regnvandsbetingede udløb fordelt over hele Svendborg Kommune.

          75 af disse som indeholder opspædet spildevand ved overløb.

          188 indeholder kun regnvand

          22 udløb, som reelt ikke har udløb, men hvor der ved pumpe stop er risiko for overløb (som ved Smørmosen i sommers)


Derudover er der udløb fra vejsystemer, både kommunens egne veje og vejdirektoratets veje.
 

I denne orientering fokuseres på de 75 udløb, som indeholder opspædet spildevand, da det er her, man kan have den største miljøpåvirkning.
 

Der er bassiner ved 40 af de 75 udløb med opspædet spildevand. De fleste andre overløb har kapa­citet i rørene til at tilbageholde ”First Flush”. (Det første vand, som indeholder mest spildevand).
 

Der er dog 2-3 udløb i havnen, som ikke har denne kapacitet.
 

Ved overløb i forbindelse med store regnhændelser er det altså ikke urenset spildevand, der ledes ud til recipienten, men opspædet spildevand. Vand i overløb er derfor renere end almindeligt spildevand. Almindeligt spildevand indeholder mere end 5 gange mere næringsstof end vandet fra overløb. (Data fra Egsmade rensningsanlæg, ved 15 mm regnhændelse)
 

Problematikken omkring regnvandsbetingede udløb er, at der ikke foreligger faktiske data for, hvor meget vand, der går i overløb, og dermed kendes næringsstofudledningen fra overløb ikke.
 

De data, som Miljøstyrelsen beregner belastningerne ud fra, er et gennemsnitstal over 30 år og som udregnes ud fra teoretiske tal, så som: Pumpestørrelse, rørdimension, oplandsstørrelse og befæstelsesgrad af oplandet.

 

Fremtiden

Vand og Affald er i gang med at implementere et digitalt system, som kan registrere den tid, som et overløb lukker opspædet spildevand ud. Mængderne skal der­efter estimeres ud fra pumpestørrel­se og rørdimension. Dette vil fremadrettet give et bedre billede af de faktiske forhold.
 

Spildevandsplanen fokuserer på at få afkoblet overfladevandet fra spildevandet, for derigennem at mindske antallet af overløb med opspædet spildevand.

Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser

Ingen

Lovgrundlag

Miljøbeskyttelsesloven § 28

Spildevandsbekendtgørelsen § 17

Beslutning i Miljø- og Naturudvalget den 04-02-2020

Taget til efterretning.