Punkt 3 Svendborg Kommunes indsatser i forhold til at få handicappede i uddannelse og job

Beslutningstema

Spørgsmål fra DH vedrørende Svendborg Kommunes indsatser i forhold til at få handicappede i uddannelse og job.

Sagsfremstilling

Handicaprådet har ønsket en nærmere drøftelse af nogle spørgsmål, som DHs medlemmer har rejst:

 

På hvilken måde forvalter Svendborg Kommune indsatserne i forhold til at få handicappede i uddannelse og job?

  • Har kommunen fokus på at skabe bedre muligheder for personer med handicap på erhvervsuddannelserne?
  • Har kommunen fokus på at skabe bedre uddannelsesmuligheder for unge med autisme?
  • Har kommunen fokus på at sænke fleksjob-ledigheden?

 

Afdelingsleder Masoum Moradi, Borger- og Arbejdsmarked, deltager med henblik på en drøftelse af de rejste spørgsmål.

 

Beslutning i Handicaprådet den 23-01-2020

Handicaprådet blev orienteret om Svendborg Kommunes arbejde i forhold til ministermålet om at få flere handicappede i beskæftigelse og uddannelse, herunder arbejdet med begrebsafgrænsning og målgruppeafgrænsning. Der er sat fokus på implementering af ministermålet i en nedsat arbejdsgruppe.

 

Handicaprådet gjorde bl.a. opmærksom på det komplekse i diagnosen autisme. Rådet gjorde endvidere opmærksom på flere tilbud til gruppen af unge med autisme – fx ”Klar til Start” og ”Special Minds”.

 

Handicaprådets anbefalinger vil indgå i det videre arbejde.