Punkt 4 Organisering af folkeskolens undervisning af tosprogede elever med behov for basisundervisning

Med henblik på videre drøftelse har Skoleafdelingen udarbejdet oplæg vedrørende undervisning af tosprogede elever i folkeskolen med behov for basisundervisning. Oplægget indeholder blandt andet overblik over gældende lovgivning samt eksempler på erfaringer fra egen og andre kommuner. Derudover præsenteres overvejelser i forhold til en generel styrkelse af kvaliteten af arbejdet med dansk som andetsprog.

Direktionen indstiller,

• At Børne- og Ungeudvalget drøfter sagen.

Baggrund

Udvalget for Børn og Unge besluttede den 7. december 2016 den fremtidige organisering af modtagelsesklasser, herunder principper for oprettelse og nedlæggelse af modtagelsesklasser inden for den besluttede ramme.

På Børne- og Ungeudvalgets møde den 16. januar 2019 blev udvalget orienteret om det forventede antal modtagelsesklasser i skoleåret 2019/20. På mødet blev det besluttet, at organiseringen af modtagelsesklasserne skulle drøftes i efteråret 2019.

På Børne- og Ungeudvalgets møde den 13. november 2019 blev udvalget orienteret om det aktuelle og forventede elevtal i 2020 i kommunens modtagelsesklasser samt i ordningen på 0. klassetrin. Samtidig blev der orienteret om, at Skoleafdelingen havde igangsat en intern evaluering af den eksisterende organisering samt udarbejdelse af oplæg til drøftelse på mødet i Børne- og Ungeudvalget primo 2020.

Lovgrundlag

Det fremgår af bekendtgørelse om folkeskolens undervisning i dansk som andetsprog samt ministeriets tilhørende vejledning og efterfølgende præciseringer, at:

• Tosprogede elever med behov for sprogstøtte skal ved optagelse i folkeskolen gives undervisning i dansk som andetsprog
• Til elever, der har sproglige forudsætninger for at deltage i den almindelige undervisning i klassen, gives undervisningen i dansk som andetsprog som supplerende undervisning
• Til elever, hvis behov for sprogstøtte betyder, at de ikke kan deltage i den almindelige undervisning i klassen uden særlig støtte, gives undervisningen i dansk som andetsprog som basisundervisning – (der er typisk tale om nyankomne elever men ikke altid)
• Basisundervisning kan gives i en af følgende former:
  • I modtagelsesklasse
  • På særlige hold eller som enkeltmandsundervisning
  • Udvidede modtagelsesklasser på 8. – 10. klassetrin – for elever, der er flyttet til Danmark, efter de er fyldt 14 år.
• Elever, der vurderes til at have behov for basisundervisning og samtidig indskrives direkte i almenundervisning, skal modtage basisundervisning uden for almenundervisningen på hold eller som enkeltmandsundervisning.
• Undervisning i dansk som andetsprog skal gives i et omfang og af en varighed, der modsvarer den enkelte elevs behov og forudsætninger. Det er ikke lovligt at give eleverne færre timer til basisundervisning, end eleven har behov for.

Denne sagsfremstilling vedrører alene elever med behov for basisundervisning. 

Erfaringer fra andre kommuner

Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) udgav i november 2019 en rapport, hvor de præsenterer en undersøgelse af direkte indskrivning af nyankomne elever i almenklasser i folkeskolen. Undersøgelsen bygger på en spørgeskemaundersøgelse i 96 af landets kommuner samt interview og observation i 6 kommuner.

Undersøgelsen viser, at 56 pct. af de danske kommuner indskriver nyankomne elever i almenklasser i større eller mindre grad.

Hovedkonklusionerne er, at:

• som udgangspunkt har de nyankomne elever gavn af at blive direkte indskrevet i almenklassen, da de fra dag et bliver en del af et alment fællesskab
• direkte indskrivning styrker elevernes mulighed for at danne relationer, ligesom de slipper for endnu et skifte.

Ifølge rapporten er den største udfordring, at de fagprofessionelle vurderer, at de nyankomne elevers behov for sprogstøtte ikke kan imødekommes i tilstrækkelig grad med de ressourcer, der er tilgængelige.

• Derudover peges på følgende opmærksomhedspunkter:
  • Der er behov for fleksibel tilrettelæggelse og fleksibel ressourceanvendelse, herunder intensive opstartsforløb
  • Der er et væsentligt behov for kompetenceudvikling af almenlærere
  • Enkelte sætter spørgsmålstegn ved, om eleverne udvikler et sprogligt fundament, der er stærkt nok til at bære dem gennem resten af deres skoleliv
  • Der er behov for afklaring af de lovgivningsmæssige rammer.

Erfaringer fra Svendborg Kommune

Skoleafdelingen har i efteråret gennemført en intern evaluering af de hidtidige erfaringer med den nuværende struktur med modtagelsesklasser på to skoler. Det er sket ved inddragelse af ledere, mellemledere og medarbejdere, der er i berøring med eller har ansvar for området.

Hovedkonklusionerne er, at:

-          at undervisning i modtagelsesklasser giver ro til opgaven for både børn og medarbejdere, det vil sige at lære sprog, at lære kultur og lære at gå i skole

-          at eleverne får en god øvebane, der giver ro og overskud til at komme til orde i fælles drøftelser, og det er vigtigt i opbygning af sproglige kompetencer.

-          at eleverne har mulighed for at spejle sig i andre elever, der er i samme situation som en selv

-          at medarbejdere får opbygget ekspertise inden for området.

Samtidig kan det konstateres, at modtagelsesklasser medvirker til, at eleven får endnu et skift i sit skoleforløb, og de ikke får opbygget netværk i sit eget skoledistrikt fra starten, ligesom det kan give logistiske udfordringer for forældrene, hvis de bor langt fra modtagelsesklasserne. Elever og forældre kan også føle sig anderledes, fordi undervisningen sker adskilt fra almenområdet.

Endelig er det et opmærksomhedspunkt, at lærerne i en modtagelsesklasse risikerer at holde for længe på eleverne, fordi de bliver for beskyttende.

Skoleafdelingen vil præsentere alternativer til den eksisterende model i Svendborg Kommune på mødet.

Kvalitetssikring

Som det fremgår af ovenstående, er der ikke noget entydigt svar på, hvorvidt undervisning i modtagelsesklasse, på hold eller som enkeltmandsundervisning er bedst. Dertil er der en række supplerende parametre, der må tages betragtning, uafhængig af den måde man strukturerer modtagelsesundervisningen på. Det er:

-          Kvalitet i opgaveløsningen, herunder klare rammer og systematik

-          Lovmedholdelighed

-          Fleksibel ressourceanvendelse

-          Styrkelse af kompetenceopbygning på almenskolerne

-          Tydelig ledelse af arbejdet med dansk som andetsprog.

Derfor igangsætter Skoleafdelingen, i samarbejde med Interkulturelt Team, et forløb, der skal munde ud i en styrket kvalitet i arbejdet med tosprogede elever i Svendborg Kommune. Der vil blandt andet være fokus på:

-          Klarhed over de lovgivningsmæssige rammer

-          Ensartet visitation/afdækning af nyankomne elevers ressourcer

-          Valg/udvikling af fælleskommunal elevhandleplan for alle elever, der modtager basisundervisning

-          Brug af frivillige nationale test i dansk som andetsprog

-          Styrket systematisk forældresamarbejde.

-          Systematisk samarbejde mellem Familieafdelingen, PPR og Interkulturelt Team.

-          Fortsat kompetenceudvikling på tværs af basisundervisning og supplerende undervisning i dansk som andetsprog med inddragelse af DSA-netværk.

-          Systematisk samarbejde med skoleledelsen i relation til understøttelse af elever, der modtager basisundervisning eller supplerende undervisning.

I 2020 er der budgetteret med 2,4 mio. kr. til modtagelsesklasser.
Eventuelle økonomiske konsekvenser ved valg af ny model holdes inden for Skoleområdets samlede ramme.

For nærmere beskrivelse af økonomien i den nuværende model henvises til bilag 1.

Drøftet.

Afbud fra Maria Haladyn (A), hvorfor Pia Dam (A) deltog som suppleant.