Punkt 10 Status på økologi i køkkener på Kultur- og Fritidsområdet

Beslutningstema

Orientering

Status på arbejdet med Det Økologiske Spisemærke i køkkener i kommunale og selvejende institutioner på Kultur- og Fritidsområdet.

Indstilling

Direktionen indstiller,

  • At orienteringen tages til efterretning

Sagsfremstilling

Svendborg Byråd besluttede 27. februar 2018, at alle kommunens køkkener skal opnå Det Økologiske Spisemærke af Bronze, hvor andelen af økologiske fødevarer udgør 30-60% af køkkenets samlede fødevareindkøb. Omlægningen skal ske senest ved udgangen af 2019 og indenfor den eksisterende økonomiske ramme.

 

Kultur- og Fritidsudvalget godkendte på møde den 3. september 2019:

  • At Det Økologiske Bronzemærke indenfor udvalgets område indfases i køkkener, der er registreret hos Fødevarestyrelsen
  • At Svendborg Kommune understøtter arbejdet med økologi i øvrige køkkener indenfor udvalgets område på andre måder end via certificering

 

I forhold til halcafeterier og lignende er vilkårene således, at Forpagterne indgår aftaler med halbestyrelserne. Halbestyrelserne har samarbejdsaftale med Svendborg Kommune, men er i øvrigt at betragte som private erhvervsdrivende. Det vil derfor være vanskeligt at realisere et krav om Det Økologiske Bronzemærke hos forpagtere i halcafeterier.

 

Inden for udvalgets område er der, i forhold til Det økologiske Bronzemærke, således kun tale om Svendborg Ungdomsskoles køkken.

 

Ungdomsskolen har i en periode haft deres køkkenfunktion lukket ned. Denne er dog genoptaget i efteråret 2019 og der arbejdes med at implementere økologi i køkkenet samt fremskaffe den nødvendige dokumentation for at opnå Det Økologiske Bronzemærke.

Ungdomsskolen forventer at være i mål i 1. kvartal 2020.

 

Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 13-01-2020

Taget til efterretning.

 

Jesper Ullemose (V) var fraværende. Som suppleant deltog Mette Kristensen (V).

Søren Kongegaard (A) var fraværende. Som suppleant deltog Flemming Madsen (A).