Punkt 7 Opfølgning på nyt internt vejledningstilbud i Ungekontakten "Min Plan"

Beslutningstema

Orientering om første erfaringer med nyt tilbud.

Indstilling

Direktionen indstiller,

  • at udvalget tager orientering til efterretning.

Sagsfremstilling

Den 30. oktober 2019 startede de første unge op i det nye interne tilbud i Ungekontakten ”Min Plan”.

 

”Min Plan” har til formål at opnå en tættere kontakt til den unge fra første henvendelse i Ungekontakten, og derved hurtigere opnå et større kendskab til den unges faglige, sociale og sproglige kompetencer, som er afgørende i arbejdet med at lægge en målrettet og realistisk plan mod uddannelse eller job i samarbejde med den unge.

 

Pr. 20. december 2019 er der 31 aktive unge, som modtager indsatser i ”Min Plan”. Nedenfor viser et eksempel på et ugeskema til en ung i ”Min Plan”:

 

En optælling viser at der pr. 20. december er 13 unge, som er blevet afsluttet i ”Min Plan”. De er blevet afsluttet til:

  • 2 er startet på FGU
  • 1 overgår til UP
  • 1 er sygemeldt
  • 1 er flyttet til anden kommune
  • 2 deltager i andre forberedende uddannelsestilbud (højskole, FVU VUC)
  • 1 er aldrig mødt og har aldrig søgt ydelse
  • 3 er aldrig mødt og fortsætter med intensivt samtaleforløb hos uddannelsesrådgiver
  • 1 er blevet sanktioneret og sendt i nytteindsatsen
  • 1 overgået til andet vejlednings- og afklaringsforløb

 

Projektgruppen arbejder løbende med udvikling af modulerne i projektet.

Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser

Ingen.

Beslutning i Beskæftigelses- og Integrationsudvalget den 13-01-2020

Orienteringen blev taget til efterretning. Der følges op på udvalgets junimøde.