Punkt 1 Godkendelse af dagsorden

Beslutning i Byrådet den 17-12-2019

Der var ingen spørgsmål. Borgmesteren foreslog, at man behandlede punkt 16 efter punkt 2.

Liste V foreslog, at punkt 19 blev behandlet på åben dagsorden. Man stemte om dette.

For stemte: 8 (V, Jesper Larsen og Jens Munk)

Imod stemte: 21: (A, F, Å, B, Ø, C og O)

Liste V var imod, idet man ikke godkende at dagsordenens punkt 19, Skovrejsningsprojektet, fortsat figurerer på den lukkede del af dagsordenen - og ønsker den op til behandling på den åbne dagsorden.

 Venstre finder det dybt betænkeligt at et så omfattende projekt holdes skjult for borgerne, når vi ved at Naturbeskyttelsesloven, og den tilhørende lovbekendtgørelse, helt præcist beskriver hvordan sådanne projekter, forud for beslutning, skal behandles offentligt inklusive borgermøder og høringsperioder.

 Dagsorden godkendt.