Punkt 8 Foreningsfitness - Retningslinjer for lokaletilskud

Beslutningstema

Godkendelse af fremtidig model for lokaletilskud til foreningsfitness.

Sagsfremstilling

Svendborg Kommune giver lokaletilskud til foreningsdrevne fitnesscentre, men der har ikke tidligere været en fast model for, hvordan lokaletilskuddet tildeles.

Formanden og administrationen, har udarbejdet et forslag til en model, til udvalgets godkendelse.  

 

Forslag til ny model

Nystartede foreningsdrevne fitnesscentre, i kommunale og selvejende haller under haludvalget, vil fremadrettet kunne opnå et årligt tilskudsbeløb på max. 6.125 kr. 

Tilskuddet beregnes med en takst på 2,5 kr. pr. åbningstime i fitnesscentret.

Der gives max. tilskud til 10 åbningstimer om dagen. 7 dage i 35 uger, i alt 2.450 timer om året.

 

Ordningen vil træde i kraft pr. 01.01.2020. Ordningen gælder udelukkende nystartede fitnesscentre, hvilket betyder, at de eksisterende fitnesscentres tilskudsrammer videreføres.

 

Ønsker en forening at etablere et fitnesscenter i et privat lejemål, gives tilskud jf. Folkeoplysningslovens § 25

 

 

Beslutning i Folkeoplysningsudvalg den 16-12-2019

Godkendt.

 

Henrik Fløytrup var fraværende.