Punkt 8 Prisliste for benyttelse af idrætshaller under Haludvalget

Sagsfremstilling

En arbejdsgruppe under Haludvalget har gennemgået prislisten for benyttelse af hallerne.

 

Formålet med arbejdet har været at forenkle prislisten, herunder ajourføre nogle af priskategorierne.

 

Haludvalget skal på mødet drøfte de konkrete ændringsforslag samt generelle principper, hvorefter en fælles indstilling kan videresendes til politisk godkendelse.

 

Nuværende prisliste vedlægges, mens ændringsforslag gennemgås på mødet.

Beslutning i Haludvalget den 28-11-2019

Udkast til ny prisliste udsendes til hallerne, som bedes forholde sig til listen i forhold til de lokaler og rum de udlejer til såvel idrætslige som ikke-idrætslige aktiviteter.

 

Hallerne opfordres til at komme med ændringsforslag og bemærkninger, som kan kvalificere det videre arbejde.

 

Det bemærkes, at der er tale om et udkast, som først endelig besluttes på Haludvalgets møde i marts måned 2020. Prislisten vil herefter blive fremsendt til politisk godkendelse.

 

Omkring salg af overskudskapacitet til ikke-idrætslige aktiviteter, så skal der allerede nu opkræves en takst som er omkostningsdækkede og til markedspris (højeste pris).