Punkt 5 Sydfyns Modeljernbaneklub - SFMJ-87

Beslutningstema

Ansøgning om tilskud til materialer til istandsættelse af lokaler til baneanlæg.

Sagsfremstilling

Sydfyns Modeljernbaneklub har haft sine klubaktiviteter i lokaler på Vestermarkskolen i Vester Skerninge siden 2014, men skal inden årets udgang fraflytte lokalerne, da disse skal anvendes til andre kommunale formål. 

Det har ikke været muligt at anvise klubben andre kommunale lokaler. I stedet har klubben indgået en aftale om et privat lejemål i Gudme. Klubben havde indtil 2014 sine klubaktiviteter i Mødestedet i Gudme, men måtte forlade stedet, da dette lukkede, og bygningerne blev nedrevet.

Der foreligger pt. ikke en skriftlig lejeaftale, men udlejer har givet klubben adgang til lejemålet, så klubben kan starte istandsættelse og etablering af baneanlægget i lokalerne. Lejemålet er en ældre beboelseslejlighed med tilhørende større lokale, som er velegnet til etablering af modelbaneanlæggene.

Istandsættelsen af lokaler omfatter maling, ny gulvbelægning m.v.

Klubben søger tilskud på 12.094 kr. fra Rådigheds- og Udviklingspuljen til indkøb af diverse malervarer, gulvbelægning m.v. Klubben har indhentet overslag på indkøb af materialer.

Lejekontrakt foreligger endnu ikke på skrift, men klubben fremsender aftalen til Svendborg Kommune, så snart denne foreligger.

Der er pt. 20 medlemmer i foreningen. Alle er over 25 år.

Klubben fik i 2014 et tilskud fra Rådigheds- og Udviklingspuljen på 8.900 kr. til dækning af flytte- og etableringsomkostninger i forbindelse med flytning til lokalerne i Vester Skerninge.

 

Beslutning i Folkeoplysningsudvalg den 25-11-2019

Godkendt. Foreningen skal fremsende kontrakt

 

Erik Jakobsen var fraværende.