Punkt 16 Dispensation fra lokalplan til flexboliger ved Svendborgsund Marina

Beslutningstema

Dispensation fra lokalplan 523 for et boligområde ved Myrehøjvej og Svendborg Sund til etablering af flexboliger.

Indstilling

Direktionen indstiller, at:

 

  • Der meddeles afslag på ansøgning om dispensation til etablering af flexboliger inden for Lokalplan 523.

Sagsfremstilling

Ejer har søgt om tilladelse til i højest muligt omfang at etablere flexboliger i boligområdet Svendborgsund Marina, der er omfattet af Lokalplan 523.
 

Der findes i boligreguleringsloven en mulighed for at give tilladelse til, at helårsboliger kan anvendes fleksibelt. Det vil sige, at ejeren for mulighed for også at anvende en helårsbolig til fritidsformål uden krav om bopælspligt.
 

En flexboligtilladelse kan kun gives, hvis den ikke er i strid med anden lovgivning, fx lokalplaner.
 

Hvis en ejendom er omfattet af en lokalplan, der stiller krav om helårsbeboelse, forudsætter en flexboligtilladelse, at der først gives en dispensation fra lokalplanens krav om helårsbeboelse.
 

Svendborg Marina er omfattet af Lokalplan nr. 523. I denne står der, at det er en del af lokalplanens formål at give mulighed for at etablere en boligbebyggelse til helårsbeboelse med maksimalt 30 boliger.
 

Det er ikke lovligt at dispensere fra en lokalplanbestemmelse, hvis det er i strid med planens principper, og formålet er en del af principperne. Det vil i stedet være nødvendigt at udarbejde en ny lokalplan for området, hvis flexboliger skal være en mulighed.
 

På den baggrund er det administrationens anbefaling, at der gives afslag på den ansøgte dispensation fra lokalplanen.

Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser

Ingen

Lovgrundlag

Boligreguleringsloven

Planloven

Beslutning i Teknik- og Erhvervsudvalget den 05-12-2019

Indstillingen godkendt.