Punkt 12 Puljeansøgning Barnets første 1000 dage - forebyggende hjemmebesøg

Beslutningstema

Puljeansøgning til udvikling og etablering af en kommunal støtte- og vejledningsindsats for sårbare og udsatte familier varetaget af hjemmepædagoger fra dagtilbudsområdet.

Indstilling

Direktionen indstiller,

  • At Børne- og Ungeudvalget godkender ansøgningen.

Sagsfremstilling

D. 13. november 2019 ansøgte Svendborg Kommune Børne- og Undervisningsministeriets pulje til udvikling og etablering af en kommunal støtte- og vejledningsindsats for sårbare og udsatte familier varetaget af hjemmepædagoger fra dagtilbudsområdet. Ansøgningen er indsendt med forbehold for efterfølgende politisk godkendelse. Ansøgningen er vedlagt som bilag.

Puljen på 20. mio. kr. er en del af ”1000 dages programmet – en bedre start på livet”.

Svendborg Kommunes ansøgte beløb er ca. 2,7 mio. kr. til ansættelse af to resursepædagoger i tre år. Heri indgår et mindre beløb til et kortere uddannelsesforløb i forældresamarbejde og forældrevejledning for resursepædagoger, sprogpædagoger og udvalgte medarbejdere i dagtilbud.

Ministeriet vil behandle ansøgningen ud fra en samlet prioritering af alle ansøgninger.

Formålet med Svendborg Kommunes ansøgning er at styrke den tidlige og forebyggende indsats for familier, som har brug for en kortvarig ekstra støtte fra en pædagogfaglig medarbejder fra dagtilbud – evt. i samarbejde med tværfaglige samarbejdspartnere.

Puljemidlerne vil kunne kvalificere og udbygge dagtilbuds prøvehandlinger med ”vuggestueprojektet”, Her kommer resursepædagoger, som arbejder i dagtilbud, i hjemmet og hjælper familierne, når de befinder sig en sårbar periode i deres liv. Vuggestueprojektet foregår i dag i ét geografisk område i kommunen. Hvis ansøgningen imødekommes vil tilbuddet kunne kvalificeres samt udbredes til hele kommunen, herunder dagplejen, ligesom der vil kunne opnås erfaringer med mulighederne for på sigt at forankre indsatsen i den løbende indsats.

Svendborg Kommune kan forvente svar ultimo december 2019.

Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser

Sagen har ingen selvstændige økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser.

Lovgrundlag

Dagtilbudsloven

Beslutning i Børne- og Ungeudvalget den 04-12-2019

Godkendt.